Originalartikel
Maersk Oil har indsendt en plan for lukning og skrotning af Tyrafeltet i oktober 2018 til Energistyrelsen. Det skriver JydskeVestkysten. Samtidig med ansøgningen til Energistyrelsen viser det sig, at Maersk Oil er langt fremme i processen med udbyde opgaver til op i mod 30 mia. kr., som skal sikre en omfattende reetablering af Tyra-installationerne. - I henhold til reglerne om anvendelse af den danske undergrund har Maersk Oil forelagt Energistyrelsen en plan om nedlukning af platformene på Tyra-feltet. Planen skitserer nedlukningen af platforme, jackets, brønde og rørledninger og er en konsekvens af det tidligere i år annoncerede produktionsophør per 1. oktober 2018. Maersk Oil og DUC-partnerne arbejder imidlertid fortsat på forskellige mulige løsninger for en sanering af Tyra-området, og den endelige beslutning er ikke truffet, oplyser Maersk Oil til JydskeVestkysten. Såfremt Tyraplatformen lukker vil det koste tusindvis af jobs. Alene på Tyra Øst og Vest arbejder 500 mand.