23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Mærsk under mistanke for kartelvirksomhed i Sydafrika

Mærsk blandt de seks rederier, som sydafrikanske myndigheder mistænker for at aftale fragtpriser

Seks af verdens største shippingfirmaer er under mistanke for at aftale fragtpriser mellem Sydafrika og Asien.

Blandt dem er danske Mærsk, hvis kontorer onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters blev ransaget af de sydafrikanske myndigheder i forsøget på at finde beviser.

Foruden Mærsk er også Safmarine, der er et datterselskab i Mærsk-gruppen, mistænkt i sagen.

De øvrige fire mistænkte rederier er MSC, CMA-CGM, Hamburg Süd og Pacific International Line.

"Ethvert kartel inden for shipping medfører højere priser på transport af varer. Sådanne karteller kan betyde, at den økonomiske vækst i en region kører af sporet," siger Sydafrikas konkurrencekommissær, Tembinkosi Bonakele, i en pressemeddelelse.

Ifølge kommissæren er det et anonymt tip, der har fået myndighederne til at interessere sig for de seks virksomheder.

Under ransagningen er der beslaglagt dokumenter og data, som nu skal granskes nærmere.

Maersk Line indgik sammen med 14 andre containerrederier i juli et forlig med EU-Kommissionen i en konkurrencesag om annoncerede prisforhøjelser, som ifølge kommissionen kunne misbruges til at koordinere fragtpriser.

Kilde: Ritzau

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web02