LNG (liquefied natural gas) realiseres i disse år i faktiske nybygninger i det ene nye skibssegment efter det andet. Nu følger australske Sea Road efter norske Norlines, som i 2015 indsatte verdens første LNG-drevne kombinerede palle- og ro/ro-skib, ’Kvitbjørn’.
Samtidigt er det kun godt en måned siden, at dansk baserede Terntank var klar med verdens første LNG-drevne produkt- og kemikalietankskib.