23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Navngivning af 'Lauge Koch'

NAVNGIVNING: Karstensens Skibsværft har holdt navngivning på den tredje - og foreløbigt sidste - af de tre inspektionsskibe af Knud Rasmussen-klassen
















Der var stort fremmøde af værftsarbejdere, underleverandører og notabiliteter med og uden uniform, da Karstensens Skibsværft fredag holdt officiel navngivning af Søværnets nye inspektionsskib 'Lauge Koch'. At det blev den berømte geolog og polarforsker, der lagde navn til skibet, har ikke været nogen stor hemmelighed, men nu var det så tid for forsvarsminister Peter Kristensen til at svinge champagneflasken. I den fine anledning har Karstensens Skibsværft beredvilligt sendt Søfart en stribe flotte fotos fra dagen, som vi har valgt at bringe i stort udvalg til læsernes og Rigsfællesskabets bedste. Det bliver som bekendt rundt Færøerne og særligt Grønlands kyster, at skibet skal operere som en del af det udvidede arktiske beredskab. Og mon ikke det bliver med en del ture op langs den østgrønlandske østkyst, hvor Lauge Koch især slog sine folder. 'Lauge Koch' følger ganske vist godt ti år efter sine to forgængere i serien - 'Knud Rasmussen' og 'Ejnar Mikkelsen' fra henholdsvis 2007 og 2008. Men den er teknisk og udstyrsmæssigt meget lig sine ældre kolleger, om end der naturligvis er opgraderinger af forskellig art. De har de andre to så også fået foretaget en del af undervejs. Alle tre er på 71,80 meter i længde, 14,60 meter i bredde og med en dybgang på ca. fem meter. Maskineriet er fra Man Diesel & Turbo og holder 5.440 kW til 17 knobs servicefart. Primært udstyr på militær- og inspektionssiden er en 12,7 mm maskinkanon, boardingbåde m.v. Også som sine forgængere er skibet bygget på basis af et skrog leveret fra Polen - som Karstensens Skibsværft stort set altid får det gjort. Ankom for godt 18 måneder siden til Skagen for færdigudrustning. Her udestår dog stadigt en del militærteknisk arbejde, der skal ske ved Flådestation Korsør, inden skibet forventes endeligt operationsklart næste år. Skibets våbenskjold er i øvrigt designet og tegnet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Det forestiller et rensdyrhoved med en polarstjerne over. Skjoldet er farvemæssigt delt i rødt og hvidt, der symboliserer både de danske og grønlandske flagfarver.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.128