Et skridt fra øverste maritime ridderslag i UK
UGENS PROFIL: Ugens profil er blandt de meget få udlændinge, der har fået adgang til højeste cirkler i det fineste engelske navigatørselskab - med mulig invitation til Her Majestys eget garden party
Du siger, at du startede som lastbilchauffør?
Og hvordan havner en transportglad styrmand så som boglærd regelekspert hos Bimco?
Kan lyde som en lidt kedelig verden - eller?
Hvordan adskiller din nye titel som Freeman of HCMM sig så fra det ordinære medlemskab?
CV
The Honorable Company of Master Mariners, HCMM, siger nok de færreste noget. Selv i Det Blå Danmarks cirkler. Men det er så absolut en af de fineste klubber, man som ”simpel” navigatør kan få sneget sig med i. Og da særligt for en udlænding uden for UK og Commonwealth. Og anerkendelse for udført dåd er skam vel modtaget hos senior marine technical officer hos Bimco Peter Lundahl Rasmussen, der just er udnævnt til næsthøjeste niveau i selskabet - som Freeman of HCMM. Men det er da ikke mindst det samme fine selskabs store netværksmuligheder, der tæller på plussiden, understreger han. Og så var det med at blive skibsfører og medlem af HCMM faktisk ret langt væk ved karrierens start... Ja, der er korrekt. Jeg har altid været bidt af transport, da jeg voksede op i Frederiksværk. Og det blev faktisk der, jeg fortsatte, da jeg kørte lidt træt af landevejene. Mere præcist som alt-mulig transportarbejder ved stålvalseværket - lastvogne, trucks og de små tog, de benyttede til at flytte stålpladerne med. Det var sådan set fint nok, men via et møde med en bekendt af mine forældre stod jeg pludseligt som en lidt moden elev på Sønderborg Søfartsskole. Spørg mig ikke helt hvorfor - bortset fra, at jeg faktisk var ret fascineret af de mange skibe, der sejlede med skrot og stål til og fra værket. Derfra fik jeg så en kontrakt med Dansk Esso om at blive styrmandsaspirant. Og det gik derudaf i skibene ’Esso Baltica’, ’Esso Calunda’ og ’Esso Danica’. Det første var en meget hård tørn med konstante havneanløb og masser af arbejde i de korte ture, vi havde til søs på Østersøen eller Nordsøen. Til gengæld lå de andre i fast fart mellem Aruba og USA’s østkyst. Og det var en svir. Desværre også dyre lærepenge. Der var i hvert fald godt lænset på hyrebogen, da jeg afmønstrede. Men sejltiden kom da i bogen, og efter studier på Københavns Navigationsskole fik jeg hyre i Torm som styrmand efter skibsførereksamen i 1986. Faktisk spurgte rederiet mig direkte. Det var da en stillingsannonce i Søfart, jeg besluttede at replicere på i 1996. Jeg var da nået op i yo-yo højde som navigatør (veksler mellem overstyrmand og skibsfører), og jeg følte bare, at det var tiden at prøve noget nyt. Så jeg søgte og fik jobbet. Der var faktisk kun et job i spil, men vi var to, der blev ansat. Vi var åbenbart to, der komplementerede hinanden godt, så man valgte altså at ansætte to i stedet for en. Og så var det ellers tilbage til lærebøgerne. Vi var ansat i teknisk afdeling, og vores job bestod - og består - jo i at servicere medlemmerne med råd og dåd om regler. Og herunder naturligvis særligt de tekniske IMO-regler, som jeg har fulgt meget tæt. Det tog os vel halvandet til to år med at læse og lære bagud - samtidigt med at vi fulgte med i nyt stof. Det afhænger helt af en selv. Og jeg synes det er både spændende og absolut meningsfyldt. Jeg tog godt nok et par år ude i det pulserende erhvervsliv mellem 2007 og 2009. Men det var så til gengæld lige omkring krisen i shipping, så det endte med utroligt mange timer bag skrivebordet hver dag og fra indbakke af normal størrelse til rene indkøbsvogne. Lidt i overkanten for min del, så jeg var meget glad, da Bimco stod parat til at byde mig velkommen tilbage til mit gamle skrivebord - og den velkendte PC så at sige. Og året efter fik jeg så tilbud om at indtræde i HCMM, der er en type professionelt funderet medlemsorganisation, vi ikke er så vant til at se herhjemme. Den er dannet i 1926 med base i UK og Commonwealth-landene. Eksklusivt for master mariners, der har haft en kommando. Så jeg kunne altså godt kvalificere mig på baggrund af min yo-yo tid. Det var som den første dansker, der blev opfordret til at ansøge om medlemskab - hvortil også kræver anbefaling af mindst to siddende medlemmer og gennemført optagelsesperiode m.v. Det betyder rigtigt meget på de indre linjer i selskabet i forhold til rettigheder og forpligtigelser. Det hele foregik jo under megen ceremoniel på skibet HQS ’Wellington’, der ligger som et kontor-, møde- og event skib i London. Og Freeman-titlen giver f.eks. mulighed for at leje særlige værelser om bord. For ikke at tale om, at man kan blive inviteret til så fornemme begivenheder for det engelske ”establishment” som selveste Dronning Elizabeths særlige garden party. Meget fint alt sammen, og min bedre halvdel har da også skubbet på, for at jeg kan kvalificere mig til øverste niveau - Livery Man of HCMM. Så er man nærmest sikret adgang til teselskabet. Og ikke mindst et meget bredt og stort netværk inden for branchen. Det er så bestemt min egen største gulerod. Peter Lundahl Rasmussen Uddannet skibsfører fra Københavns Navigationskole 1986 Ansat i Torm som navigatør 1986 - 1996. Ansat i Bimco som teknisk rådgiver fra 1996 til 2007 Og igen fra 2009 - CS & Partners 2007 til 2009. Foruden HCMM medlem af bl.a.: Skibsteknisk selskab, Skibsteknisk Forening, Københavns Skipperforening, Sømandsforeningen af 1856 samt diverse internationale selskaber.
BREAKING