23948sdkhjf

Maritim million-ordre til Frederikshavn-virksomhed

Den maritime iværksætter-virksomhed ScanTech Marine skaber synergi og samarbejde med millionordre
Den unge frederikshavner-virksomhed ScanTech Marine melder sig nu for alvor ind i det maritime miljø på Frederikshavn Havn og håber - med afsæt i et nyt fælles projekt med Orskov Yard - at komme i spil hos de øvrige spillere i den maritime klynge.

Efter at have vundet en millionordre på serviceeftersyn på det komplette fremdriftsanlæg, ror, propeller og thrusters på fragtskibet 'Nordkinn' anbefalede Scantech Marine skibets reder at bruge Orskov Yard til blandt andet skrog-renoveringen, og fik accept til dette.

Det 80 meter lange fragtskib 'Nordkinn' er trukket til byen af ScanTech Marine, som står for komplet tilsyn og eftersyn af diverse reparationer og vedligehold på det komplette fremdrifts-anlæg. 'Nordkinn' sejlede i dok hos Orskov Yard tirsdag den 10. august i Frederikshavn.

Første milepæl
"Det er næsten for godt til at være sandt med denne opgave og det lokale samarbejde, men vi har troet på det og arbejdet hårdt for det. Det er i den grad en milepæl for os at have trukket vores første skib til byen. Nu fokuserer vi på at få gjort 'Nordkinn' klar til endnu fem års sø-sejlads."

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi kan trække endnu flere skibe til byen," siger Casper J. Li Pedersen, der er salgschef ved ScanTech Marine.

Grundigt forarbejde
ScanTech Marine har udført et uvildigt før-syn på det komplette fremdriftsanlæg med anbefalinger til reparationer og nødvendige reservedele. Denne procedure er oftest virksomhedens anbefaling til opgaver af denne type. Rederen valgte at anvende ScanTech Marine til de to ugers dokning hos Orskov Yard.

"Normalt er denne type service baseret på antal kørte motor-timer, men det er oftest forbundet med stor usikkerhed. Derfor ser vi et stigende behov for uvildige før-syn, da det sparer rederen for betydelige beløb på vedligeholdelses-budgettet. Oftest bliver vi valgt til det efterfølgende serviceeftersyn – for eksempel i tilfældet med 'Nordkinn' - som vi har haft held med at kunne trække til Frederikshavn Havn."

Scantech Marine har eksisteret godt to år og beskæftiger syv fastansatte samt en lærling. Hertil kommer, at der næsten konstant er ansat to-seks vikarer.

I denne tid er der desuden blevet plads til to asylansøgere fra Frederikshavn Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111