23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fornyet pres på containerraterne

Rederierne varsler ny runde med prisforhøjelser efter et stort prisdyk på containerfragten fra Asien til Europa.

Prisen for at flytte en TEU fra Shanghai til Nordeuropa faldt sidste uge med 23,5 procent til 861 dollars. Det skete efter et markant løft på 60 procent til 1125 dollars ugen forinden. På ruterne til Middelhavet faldt prisen med 13,8 procent til 865 dollars. Det skriver Ritzau/Finans ifølge business.dk.

Dermed er en stor del af de prisforhøjelser, der blev gennemført med ratestigninger den 1. august forsvundet. Rederierne varslet allerede endnu en runde med prisforhøjelser med effekt per 15. august.

I sidste uge annoncerede Hapag-Lloyd en ny prisstigning på henholdsvis 1550 dollars og 1250 dollars per TEU på de to vestgående ruter. Tirsdag fulgte Maersk Line fulgte trop med en varslet prisstigning på Middelhavsruten til 1250 dollars per TEU - også fra 15. august.

Det samlede rateindeks for containerfragt fra Shanghai og ud i verden faldt i sidste uge, hvor det såkaldte Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) gik tilbage med 8,7 procent til 680,53.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|instance-web03