Kan man forestille sig et velrenommeret dansk rederi operere krydstogtskibe? Siden Mærsk-konglomeratet har haft store ejerandele i både avis- og supermarkedskoncerner, kunne man med en vis ret spørge: Hvorfor ikke?
Krydstogtindustrien er i en voldsom vækst i disse år.
Da Royal Caribbean Cruises f.eks. offentliggjorde en kontrahering på et femte Oasis-klasse skib (i maj. Red.) med plads til knap 9.000 mennesker inklusive besætning, var det parallelt med nyheden om, at Celebrity Cruises har intention om at udvide ordren på en videreudvikling af deres Solstice-klasse med yderligere to nybygninger.