23948sdkhjf

38 nye udfordrere klar til shippingmiljøet

DIMSSION: Danmarks Skibsmæglerforening og Rybners Handelsskole har klarmeldt 38 nye elever fra danske shipping- og speditionsfirmaer landet over. De var forleden samlet til officiel dimission hos skibsmæglerforeningen.
Formand Tonny Dalhøj Paulsen fra Danmarks Skibsmæglerforening satte de 38 nye shippingfolk i vej ved bl.a. at give dem følgende besyv med på vejen:

"Da I startede med uddannelsen i 2014, havde I nok alle gjort jer store forventninger til at stifte bekendtskab med shippingbranchens mangeartede aktiviteter. Vor branche spænder vidt, og den er en vigtig del af Det Blå Danmark, som er et stort aktiv for Danmark, ikke mindst for dansk økonomi, beskæftigelse og valutaindtjening.”

"Det er vigtigt fortsat at kunne tiltrække dygtige, nysgerrige unge til branchen - også selv om shippingmarkederne ikke har vist sig fra den mest positive side, og i næsten alle segmenter har markedet været under voldsomt pres. Det dårlige marked giver langt større udfordringer både til dem på kontorerne og om bord på skibene. Her er nøgleordene nytænkning, omkostningsbevidsthed og effektivisering af arbejdsprocesser. Derfor har branchen brug for unge veluddannede shippingfolk, som kan være med til at understøtte udviklingen af fremtidens forretningsmodeller inden for alle de maritime aktiviteter."

Traditionen bød også på uddeling af priser for årgangens højeste karaktersnit samt bedste kammerat på henholdsvis Hold 14A og 14B.

Årets højeste snit med rene 12-taller tilfaldt Martin Nicolai Beck fra G. Sunesen i Odense. Som bedste kammerat for Hold 14A valgtes Christian Hedberg Møller fra Dan Bunkering og for Hold 14B valgtes Mette
Gyllun Grøn fra Shipping.dk.

Efter overrækkelsen af priserne udtalte Martin, Christian og Mette om deres valg af shippinguddannelse, at ”vi valgte shippingkarrieren da den kræver, at man skal kunne håndtere flere problemstillinger på én gang og ofte kunne tage beslutninger i nuet. Det er en krævende og international karriere, hvor udfordringerne somme tider ikke kommer mellem kl. 9 og 17. Guleroden er det ansvar og den status, man har. Vi er blevet belønnet med en fagligt stærkt funderet uddannelse, som vi kan bygge vore karrierer videre på.”

De nye veluddannede shippingmedarbejdere, som er på vej ud i Det Blå Danmark, er;

Mads Gerner Andersen (Blue Water Shipping A/S) – Asbjørn Hvalsøe Andresen (Niels Winther & Co. ApS) – Martin Nicolai Beck (G. Sunesen ApS) – Anders Fuglbjerg Bjerre (Msc Denmark A/S) – Nina Krarup
Christensen (Niels Winther & Co. ApS) – Malte Damsgaard Hansen (Unifeeder A/S) – Kevin Lundgaard (A/S Dan-Bunkering Ltd) – Jacob Andersen (Holger Kristiansens Eftf Nakskov A/S) – Jonas Holm
Frederiksen (Holship Danmark A/S) – Morten Secher Jørgensen (Jp Agencies ApS) – Christoffer Munch-Jensen (Esteph ApS) – Majbritt Plauborg (K Line (Scandinavia) Holding A/S)) –Morten Godsted Rysgaard (Dfds A/S Dampfærgevej) – Christian Skøtt Waaben (Gea Process Engineering A/S) – Maria Winther (Ocean7 Projects ApS) – Christoffer Møller Edwards (Saga Shipping A/S) – Simone Kerrn Fernando (Fairplay Shipping A/S) – Inger Mette Gyllun Grøn (Sdk Shipping – Aalborg) – Kennie Peter Berthelsen Hansen (Royal Arctic Linieagentur A/S) – Matias Hildebrandt Jensen (Sdk Shipping – Fredericia) – Nicklas Philip Jensen (Lysander Shipping A/S) – Hans Jørgensen (Sdk Shipping A/S) – Nicolai Stæhr Keller (Sdk Shipping A/S) – Julie Bendix Kondrup (Schultz Shipping A/S) – Anders Peter Bech (Sdk Shipping – Kalundborg) – Nanna Marie Christiansen (A/S Dan-Bunkering Ltd) – Kasper Jagenreuter (Lysander Shipping A/S) – Christian Hedberg Møller (A/S Dan-Bunkering Ltd) – Jesper Kolding (Lanic A/S) – Stine Schmidt Nordstrøm (Msc Denmark A/S) – Martin Vang-Hansen (Lysander Shipping A/S) – Michael Aaen Verge (Howe Robinson Partners Copenhagen, Filial af Howe) – Oliver Rohde (A. Henriksen Shipping) – Frederik Løwe (Baltic Shipping) – Rasmus Schütt (IAT) – Tommy Tran (Jutlandia) – Emil Andersen (Fairplay Shipping A/S) – Annika Mols Blicher (IAT A/S) og Rasmus Fruerlund Schütt (IAT A/S).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093