23948sdkhjf

DFDS finder vejeløsning

Shipping og logistikfirmaet tager konsekvensen af en ny SOLAS-regel.
Fra den 1. juli i år skal alle containere vejes, inden de løftes om bord på et skib. Det er konsekvensen af en ny SOLAS (Safety of Life at Sea)-regel, der har som mål at forbedre skibets stabilitet ved at muliggøre en bedre stuvning af containere.

Reglen kommer også til at gælde for containere, der løftes over på trailere til ro/ro-transport, hvis den samlede rejse er over 600 sømil (1.112 km). Og det er den på DFDS’ ruter Immingham-Brevik-Gøteborg, Gent-Brevik-Gøteborg og Kiel-Skt. Petersborg-Ust Luga.

Selv om det er kundens ansvar at veje containeren, må shipping- og logistikfirmaet ikke laste den uden vægtoplysningerne.

"Det har vi diskuteret i mere end tre år, og vi har set en mulighed for, at vi kan hjælpe kunderne ved at montere vejeapparater på det udstyr, der bruges til at løfte containere, siger group director – DFDS Terminals, Alistair Campbell til gruppens interne nyhedsbrev, Update Weekly.


"Alle containere bliver allerede løftet om bord med udstyret i dag, så der bliver ikke tale om mere arbejde for os. Men det tilfører værdi til vores service, da det kunne være blevet dyrt for kunderne at sikre vejningen. Nu kan de fortsætte med deres nuværende arbejdsprocesser, mens DFDS hjælper dem med at overholde det nye regelsæt. Det giver ekstra omsætning til DFDS, øger kundernes tilknytning til os og sikrer os den brændstofbesparelse, som en bedre trimning af skibene giver," siger Alistair Campell.

Selv om det ikke er omfattet af den nye SOLAS-regel, har DFDS også udstyret en del af sine terminaler med brovægte til vejning af trailertrafik. Det skal også forbedre trimning, stabilitet og brændstofbesparelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115