23948sdkhjf

Sydkorea kan blive vigtig partner

Sydkorea udvikler sig i disse år stærkt til at blive en aktiv spiller som international søfartsnation, skriver Danmarks Rederiforening i sit seneste nyhedsbrev.

Ved et nyligt besøg i Sydkorea mødtes Danmarks Rederiforening med repræsentanter for koreansk skibsfart og de koreanske myndigheder. Det er tydeligt, at Sydkorea har store ambitioner på områder som klima/miljø og pirateri, men også i ønsket om at gøre sig gældende på den internationale skibsfartspolitiske arena i blandt andet IMO.

”For Danmark som søfartsnation er det yderst vigtigt, at Sydkorea engagerer sig på verdensplan, ikke mindst når det gælder om at skabe internationale standarder og lovgivning, blandt andet i IMO. Sydkorea og Danmark har mange ligheder i skibsfarten. Begge lande er store og ambitiøse og ønsker at drive kvalitetsskibsfart. Derfor var det yderst glædeligt at opleve det høje koreanske ambitionsniveau,” siger adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard.
I begyndelsen af 2013 kommer koreanske rederier, pro¬ducenter og myndigheder på besøg i Danmark, så drøftelserne om et tættere samarbejde, både kommercielt og politisk, kan fortsætte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079