23948sdkhjf

Oliepirater bag nyt opsving af kapringer og overfald i Fjernøsten

Problemet med pirataktioner i Malaccastrædet og omkringliggende farvande er igen i tydeligt tiltagende, viser flere rapporter. Og der er en klar trend i accelereringen af overfald, melder bl.a. sikkerhedseksperter fra selskabet PVI (Protection Vessels International), med sigte på, at det er olieoverfald, der er fokus på. Antallet af kapringer alene i år er nu oppe på 14 registrerede tilfælde. 
 
De seneste uger har set flere eksempler på problemet med bl.a. overfald på skibene 'Joaquim' og 'Orkim Harmony', hvor der i begge tilfælde var tale om kapringer med rov af olie og /eller bunkerbeholdninger for øje. I begge tilfælde blev angrebene udført af tilsyneladende meget professionelle pirater, der hurtigt fik både lukket ned for bl.a. AIS-sendere og derefter ommalet skrog og navn for at undgå fysisk genkendelse. 
 
Overfaldet på 'Orkim Harmony' endte efter en otte dage lang kapringsperiode med, at skibet blev genkendt og ”tilbageerobret” med otte pirater stadig om bord. Kaptajnen på skibet rapporterede efterfølgende, at hele episoden var præget af trusler om vold mod besætningen, hvis de ikke makkede ret. Herunder blev et besætningsmedlem skudt i låret som advarsel.
 
Kilde: Maritime Global News
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.154