Ifølge flere markedsrapporter har rederiet J. Lauritzen solgt rederiets sidste capesize-skib 'Churchill Bulker' til græske interesser. Prisen for capesize-skibet på 179.400 t.dv. leveret fra det koreanske værft Hyundai Heavy Industries i 2011 lyder på 37 mio. dollars.
AnnonceSalget af 'Churchill Bulker' kommer i hælene på et salg af Lauritzens cape 'Corona Bulker', som ifølge markedsrapporter blev solgt for omkring 34 mio. dollars til grækere.
AnnonceI den forbindelse havde man fra J. Lauritzen intet ønske om at deltage i markedsspekulationer, men nævnte, at rederiet ikke har noget langsigtet ønske om at være aktive på capesize-markedet. Både 'Corona Bulker' og 'Churchill Bulker' blev tilbageleveret før tid fra lange kontrakter i juli 2015.
Annonce