De norske søfartsmyndigheder har bekendtgjort, at man har rammet fragtskibet 'Sardius' som EC-synder efter de nye skrappere regler, der blev indført 1. januar. Det kan blive en dyr omgang for skibets hollandske ejere fra De Bock Maritime BV, idet myndighederne har krævet 100.000 dollars i strafgebyr.
Ifølge det oplyste er skibet i to omgange blevet taget i at overtræde reglerne. Første gang allerede 8. januar og anden gang 5. februar, hvor skibet anløb havnen i Florø, hvor det blev påvist, at der blev anvendt såkalt illegal fuel – og uden at have rensningsudstyr tilkoblet. Myndighederne har efterfølgende kunnet konstatere, at den anvendte fuel indeholdt 13 gange mere svovl end tilladt, og nu falder så erstatningskravet.
Det hollandske rederi disputerer som sådan ikke resultaterne, men erklærer sig ”meget uenig” med bøden og henviser til, at besætningen ikke skulle have været klar over, at man befandt sig i et ECA-område, og at man (rederiet) i øvrigt stort set ikke sparede noget ved at sejle med normal heavyfuel i stedet for marinediesel. Men det argument køber de norske myndigheder så vist ikke. Efter 'Sardius'-episoden har man i Norge taget yderligere tre lignende syndere. I Danmark er der så langt ikke rapporteret om tilfælde.
Kild: ShipandBunker