23948sdkhjf

'Mathilde Mærsk' i spidsen for ny Suezkanal-rekord

Suezkanalen har talt op, at man mandag satte ny rekord i antal passager med en total på 70 skibe i begge retninger. Det høje tal skyldes naturligvis, at Suezkanalen for nyligt åbnede sin nye ekstra transitrute, hvilket boostede kapaciteten meget markant.
 
De 70 skibe havde Maersk Lines 'Mathilde Mærsk' som en slags frontfigur og i hvert fald største enkeltskib med sine ca. 200.000 Sueztons (særlig målemetode). Den var sydgående fra Antwerpen, Belgien, mod Jeddah i Saudi-Arabien. Den lagde således godt fra ”i kassen” over den samlede tonnage på rekorddagen. Den blev næsten matchet for nordgående af det maltesisk registrerede containerskib 'Barzan', der sejler for UASC.
 
Totalt nåede man op på ca. fire mio. Sueztons med 34 skibe for sydgående og 36 for nordgående. Ifølge Suezkanalen ligger den normale tonnagemængde dagligt på mellem 2,8 og 3 mio. Sueztons. Rekorden viser med al tydelighed berettigelsen af den nyligt gennemførte udvidelse, lød applausmeldingen fra formanden for Suez Canal Authority, Mohab Mamish, i anledningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068