23948sdkhjf

Stigning i Gøteborg Havns containerfragt

Containerfragt-volumen er steget med to procent i andet kvartal sammenlignet med sidste år, fremgår det af den halvårlige rapport, som Gøteborg Havn netop har udsendt. Efter et svagt første kvartal går antallet af containere gennem havnen atter den rigtige vej, med i alt 418.000 containere noteret i årets første seks måneder.
 
“Containermarkedet har været svagt gennem nogen tid, men der er en tydelig bedring at se i andet kvartal. Den er ikke stor, men den er der. Tingene ser lysere ud for Sveriges udenrigshandel, en tendens, som er videreført i årets andet kvartal,” siger Magnus Kårestedt, chief executive i Gøteborg Havn.
 
Også på andre af havnens aktiviteter var der bevægelse i forhold til sidste år. Mens eksport/importen af biler var fem procent højere i årets første seks måneder sammenlignet med sidste år, faldt ro/ro-trafikken i samme tidsrum med syv procent sammenlignet med 2014. Trafikken af olie og energiprodukter gennem havnen steg i første halvår 2015 med syv procent i forhold til 2014, mens passagertrafikken er uændret med 769.000 passagerer gennem Gøteborg Havn i første halvdel af 2015.

Kilde: Gøteborg Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094