23948sdkhjf

Blå Danmark efterlyser handling på Christiansborg-konference

På gårdsdagens stort opsatte ’Vækst i Vandkanten’-konference på Christiansborg blev flere problemer påpeget fra en lang række repræsentanter for Det Blå Danmark. Fokus lå dels på utilstrækkeligt fokus på uddannelse indenfor de håndværksmæssige maritime fag, dels utilstrækkelige politiske ambitioner - ifølge en række aktører i branchen.

Den (manglende) maritime montørordning var i fokus, da fire politikere som afslutning på dagen diskuterede, hvad man kan gøre for at støtte Det Blå Danmark. Panelet bestod af Bjarne Laustsen (S), Torsten Schack Petersen (V), Brian Mikkelsen (C) og Hans Kristian Skibby (DF). Politikerne var positive over for ordningen, men ikke alle ville lægge sig endeligt fast på deres holdning til sagen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) gav tidligere på dagen en klar melding om, at han vil drøfte de politiske rammevilkår for den maritime industri i starten af 2016.

”Du kan være tryg ved, at spørgsmålet om en montørordning vil blive drøftet, når vi skal se på de grundlæggende rammevilkår til næste år. I en god politisk diskussion vil skat optræde, det kommer vi ikke udenom. Men du får mig ikke til at sige, hvad vi vil gøre, før vi har set, hvad arbejdet med den kommende vækstplan munder ud i," sagde ministeren som svar på et spørgsmål fra salen om, hvad han konkret vil gøre for den maritime industri.

Kilde: Søfarts journalist på Christiansborg
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078