23948sdkhjf

DFDS' Englandsfærge 'Princess Seaways' sprængte trosserne i storm

Nogle timer før stormen Gorm i går hærgede herhjemme, skabte den også problemer på De Britiske Øer. Det fik DFDS i går eftermiddag at føle, da deres færge 'Princess Seaways' blev udsat for et så enormt vindtryk, at den sprængte sine trosser ved terminalen i Newcastle.

Ifølge lokale medier hørte beboere i North Shields-området et højt brag, da trosserne sprang, og den 31.000 BT store færge begyndte at drive ud i floden.

Kort efter kunne DFDS' talsmand over for de lokale medier dog oplyse, at situationen atter var kommet under kontrol, og at færgen igen lå sikkert ved kaj, uden at der var opstået hverken person- eller materiel skade.

'Princess Seaways' besejler sammen med søsterskibet 'King Seaways' ruten mellem Newcastle og IJmuiden med daglige afgangstider klokken 17.00. Vejret i går forårsagede dog store forsinkelser, ikke bare for DFDS, men også for en række andre færgeoperatører.

Se video optaget af en lokal beboer i North Shields her

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078