Panama Canal Authorithy har ladet meddele, at man med færdiggørelsen af den seneste sektion af nye kanalstrækninger, PAC-4 kaldet, nu er 95 procent færdige med det store arbejde, der skal stå klart ind i det nye år. Dog med store forsinkelser at notere i arbejdets back-log.
Annonce
PAC-4 strækningen af den nye gennemsejlingskanal er i sig selv 2,4 kilometer lang, og den blev meldt klar, efter at entreprenørerne havde fuldendt en fyldning af strækningen med vand, så det nåede op på niveau med vandstanden i Gatun-søen, der stadigt udgør en vigtig mellemstation for gennemsejlingen af både den gamle og nye Panamakanal.
Annonce
Det næste vigtige skridt for entreprenørerne bliver at fjerne den ”prop” i landskabet, der adskiller PAC-4 fra selve søen. PAC-4 er en del af den nye Pacific Access Channel, der totalt set er 6,1 kilometer lang. Den skal give skibene ny adgang mellem Stillehavet og lokaliteten Culebra Cut, der også var mellemstation for den eksisterende Panamakanal.
Annonce
Kilde: Panama Canal Authorithy
Annonce Annonce