23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Maritime data gøres nu offentligt tilgængelige

Annonce

Søfartsstyrelsen har lagt maritime data tilgængeligt for offentligheden via styrelsens hjemmeside. Håbet er, at de tilgængelige datasæt kan bidrage til datadreven forretningsudvikling. Det melder Søfartsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fremover vil en lang række maritime datasæt være frit tilgængelige for offentligheden på data.soefartsstyrelsen.dk. En af årsagerne til offentliggørelsen af de maritime data er et ønske om at bidrage til den datadrevne og digitale udvikling i den maritime branche.

Annonce

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen siger:

”Det Blå Danmark er en meget vigtig sektor i dansk erhvervsliv, og ved at offentligøre disse data kan vi forhåbentlig bidrage til datadreven forretningsudvikling i de maritime erhverv. Det er mit håb, at maritime virksomheder, iværksættere og alle de danskere, der bruger havet, vil gøre brug af de tilgængelige data til for eksempel at skabe nye applikationer, ydelser og analyser, som kan bidrage til vækst i hele Det Blå Danmark.”

Annonce

De første maritime datasæt, der stilles til rådighed for omverdenen, er statiske geodata om ankerpladser, kapsejladsbaner, skibsruter i danske farvande samt Søfartsstyrelsens strøm af navigationsadvarsler. Det er også muligt at købe adgang til højkvalitets-positionsdata over alle handelsskibe i danske farvande, både i en webversion og som rådata. Endvidere kan man, via Søfartsstyrelsens hjemmeside, foretage opslag i det danske skibsregister på de enkelte skibe i registeret.

Annonce

Det er ambitionen, at der i løbet af de kommende år åbnes for flere maritime datasæt.

Kilde: Søfartsstyrelsen

Annonce
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|instance-web04