23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

World Careers og Maskinmestrenes Forening slutter Danmarksturné

Word Careers og Maskinmestrenes Forening slutter i dag deres Danmarksturné, hvor studerende har haft lejlighed til at mødes med en lang række potentielle arbejdsgivere. I alt er knap 300 maskinmesterstuderende blevet introduceret til de mange karrieremuligheder, som Det Blå Danmark tilbyder til lands, til søs og inden for offshore.

Det er 3. år i træk, at World Careers og Maskinmestrenes Forening går sammen om at afholde karriereevents. En kombination af præsentationer fra nyuddannede, rundvisning samt networking har dannet rammerne om arrangementerne, som har til formål at give de studerende et indblik i livet efter studierne.

”Det har i flere år været en stor succes at samarbejde med Maskinmestrenes Forening omkring disse events. Vi opnår en langt højere kvalitet i arrangementerne, da vi hver især har noget at byde ind med både af kontakter, viden og erfaring,” siger kampagneleder hos World Careers Anne Bay Riisager.

Også hos Maskinmestrerens Forening er der begejstring at mærke:

”Det er nu tredje år, at vi afholder disse events, og de bliver kun bedre år for år. Vi oplever, at arrangementerne er til stor inspiration for de mange studerende, der får et indblik i, hvad Det Blå Danmark kan tilbyde af karrieremuligheder. Det gør det nemmere at træffe et oplyst karrierevalg,” siger Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening.

De fem karriereevents blev i år afholdt i Korsør, Svendborg, Frederikshavn, Skive og Nordborg.

Kilde: Danmarks Rederiforening

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|