23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

JD-Contractor køber AHTS'er

Det nyindkøbte skib skal ombygges til kabel- og surveyopgaver.
JD-Contractor A/S har udvidet flåden med et AHTS-fartøj, der skal bruges som platform for rederiets specialiserede dykker- og kabelopgaver.

Ifølge Deputy Director og Projekt Manager i JD-Contractor Rasmus Normann Andersen, skal »Neftegaz-66«, som det nyindkøbte skib hedder, dog foreløbigt oplægges, mens dets nødvendige ombygning projekteres, og der findes et værft til at udføre opgaven. Rasmus Normann Andersen oplyser i øvrigt, at købet af skibet, der blev overtaget i Thyborøn torsdag i sidste uge, skal ses i sammenhæng med, at JD-Contractor ønsker at udvide sin kapacitet i en tid, hvor der er stor efterspørgsel i markedet på rederiets services.

I lighed med en række andre danske specialrederier har JD-Contractor i de seneste år fået godt fat i mange af de højt specialiserede opgaver med bl.a. dykker- survey- og kabellægning, der indgår i etableringsfasen af en havmøllepark. Aktuelt er JD-Contractor bl.a. beskæftiget i Kattegat med forberedelserne til Anholt Offshore Wind Farm.



God ordretilgang sikrede for nylig JD-Contractor et rekordresultat på 150 mio. kr. før skat i det seneste årsregnskab. Året før, i 2009, præsterede selskabet et overskud på 60 mio. kr. JD-Contractor disponerer aktuelt en meget blandet flåde af skibe og fartøjer på 11 enheder.

»Neftegaz-66« er bygget i 1990 hos Stocznia Szczecinska i Polen. Ankerhåndteringsfartøjet har et pæletræk på 85 ton og er på 2.723 bt. Sælgeren er ifølge Lloyds Register et amerikansk-ejet Cypern-selskab i Stolt-Nielsen-sfæren.

»Neftegaz-66« forbliver under det nuværende Cypern-flag og placeres derfor i et nyoprettet selskab på Limassol ejet af JD-Contractor.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.125