23948sdkhjf

Fragtrater stiger

Fragtraterne mellem Europa og Asien stiger, men er fortsat meget lave.
Priserne på fragt mellem Asien og Europa tog et ordentligt hop opad, da den seneste opgørelse fra Shanghai Container Freight Index i fredags viste en stigning på solide 7,4 pct, skriver epn.dk ifølge Aktiefokus.

For Maersk Line er netop ruten mellem Asien og Europa den vigtigste, og rederiet står for cirka 30 pct. af al transport på denne rute. Derfor er det særdeles godt nyt, at fragtraterne er begyndt at stige igen, efter solide fald i andet halvår af 2011. I forrige uge steg fragtraterne ifølge SCFI-indekset 1,8 pct., hvilket markerede den første stigning siden slutningen af august.

Således koster det nu ifølge SCFI-indekset 536 dollar at fragte en tyvefodscontainer fra Asien til Europa, efter at priserne den 9. december nåede et bundniveau på 490 dollar.

På trods af den solide stigning er der stadig lang vej op for fragtraterne mellem Asien og Europa, idet de gennemsnitlige fragtrater er cirka 29 pct. lavere end tredje kvartals gennemsnitlige fragtrater, hvor de globale rederier tabte store summer. Maersk Line alene tabte 1,58 mia. kr. i tredje kvartal.

Kilde: Aktiefokus
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125