23948sdkhjf

Mærsk sætter farten ned

Der er stadigvæk potentiale for slow-steaming både for os og måske også for hele industrien, siger Maersk Line.
Shippingindustrien lider fortsat store tab, og rederierne anslås at være ved at løbe tør for omkostningsbesparende tiltag. Det gælder dog ikke Maersk Line, der har et hemmeligt våben, skriver epn.dk ifølge Aktiefokus.

Den globale containerflåde sejler snart med den langsomste hastighed nogensinde, efter at farten er faldet 11 pct. siden august, hvor fragtraterne kollapsede.

Det viser data indsamlet af Bloomberg og Lloyd’s Register. Shippingkonsulenthuset Drewry anslår, at de mindste rederier vil løbe tør for penge i løbet af andet halvår af 2012, hvis ikke industrien får tilpasset den bugnende overkapacitet, der giver kunderne mulighed for at presse prisen ekstraordinært.

En af mulighederne for rederierne har tidligere været at sejle ekstraordinært langsomt, men den mulighed anslås snart at være helt udtømt for det meste af industrien. Maersk Line mener dog stadigvæk, at der er muligheder.

- Der er stadigvæk potentiale for slow-steaming (at sejle meget langsomt red.), både for os og måske også for hele industrien. Vi undersøger muligheden for super slow-steaming. Det vil sige mellem 12 og 16 knob, har Maersk Lines driftsdirektør Morten Engelstoft tidligere sagt. Til sammenligning sejler Maersk Line på nuværende tidspunkt mellem 16 og 18 knob, og det har tidligere været anslået, at man ikke kan sejle langsommere uden at presse omkostningerne op.

Kilde: Aktiefokus
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.175