23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

2.200 ton olie skal ud

Hollandske Smit er klar til at påbegynde det omfattende arbejde med at bunker olien fra det havarerede »Costa Concordia«. Først skal den tykke fuelolie varmes op, så den kan suges ud. Samtidig skal fartøjet hele tiden holdes stabilt.
Den hollandske bjærgningsvirksomhed Smit har fået grønt lys til at begynde forberedelserne, så de kan fjerne 2.200 ton fuelolie fra det havarerede krydstogtskib »Costa Concordia.



Scenen er sat på øen Giglio ud for Toscana i Norditalien, hvor krydstogtskibet »Costa Concordia« den 13. januar grundstødte, efter at skibet havde ramt et klippeskær, der skar en ca. 30 meter lang revne i skroget. Her er vragdele blevet populære samlerobjekter, og flere lokale både har skabt sig en lukrativ forretning på at sejle turister tæt på det kæntrede fartøj, der som en strandet hval ufrivilligt ligger fanget på en sandbanke.

Mens befolkningen inde på øen har travlt med at betjene det stadig stigende antal nysgerrige turister, er den hollandske bjærgningsekspert Smit i fuld gang med at begrænse en eventuel miljøkatastrofe ude på havet.

De italienske myndigheder gav tirsdag Smit Salvage tilladelse til at begynde forberedelserne til at fjerne bunkers fra »Costa Concordia«.



Smit har som forberedelse lavet undersøgelser af havbunden og klippeformationerne under skibet. De har ligeledes monteret bevægelsessensorer på »Costa Concordia«, så de kan overvåge skibets bevægelser, og de har klargjort deres udstyr, der blandt andet omfatter en pram med kran, pumper og varmeværk om bord. Nu er det 35 mand store team klar til at tømme det grundstødte fartøj for olie. En proces, der forventes at vare fra fire til seks uger.

Først skal der bores to huller i hver tank – det ene tæt på toppen og det andet tæt på bunden. Omkring hvert hul bores der fire mindre huller, så der kan monteres en ventil. Der kobles slanger til ventilerne, og tømningen kan begynde. Hvis tanken er under vandlinjen, suges olien ud af det øverste hul, mens havvand sendes ind gennem bundventilen, så skibet fortsat er stabilt. Hvis det modsatte er tilfældet, suges brændstoffet ud gennem bunden og havvandet pumpes ind foroven. Da fuelolie kan være temmelig tyk i koldt vejr, vil man opvarme olien ved hjælp af varmeværket på prammen for at gøre den mere tyndtflydende.

Tankene med marinediesel og smøreolie kræver ikke opvarmning, inden de kan tømmes.



Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) har sendt den portugisiske olietanker »Salina Bay« med en kapacitet på 2.800 kubikmeter til »Costa Concordia« for at assistere Smit Salvage. »Salina Bay« er fuldt udstyret med nødberedskab til opsamling af olie, hvis noget skulle gå galt under operationen.

Beslutningen om, hvad der skal ske med »Costa Concordia«, når det er tømt for olie, ligger hos skibets ejer, Costa Cruises og deres forsikringsselskaber.

Opgaven vil blive sendt i udbud blandt verdens førende bjærgningsspecialister, som blandt andet tæller hollandske Smit Salvage, som p.t. arbejder med at tømme skibet for olie, amerikanske Titan Salvage og danske Svitzer, som ejes af A.P. Møller - Mærsk.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.126