23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Blue Water til Rødby

Blue Water Shipping åbner kontor i Rødby for blandt andet at komme tættere på de mange logistikaktiviteter, der kommer i kølvandet på etableringen af Femern Bælt forbindelsen.
Det er shippingvirksomhedens 14. danske kontor, Blue Water Shipping nu åbner i Rødby på Lolland. Kontoret skal primært have fokus på transport- og logistikløsninger inden for havnerelaterede aktiviteter og projekttransporter.

Ifølge Blue Water Shipping skal det nye Rødby-kontor sikre lokal forankring på Lolland-Falster og skabe samarbejde med relation til blandt andet byggeriet af Femern Bælt forbindelsen og de øvrige store anlægsarbejder, der er undervejs i området. ”Vi vurderer, at vi med vores ekspertise omkring disse typer transport og logistikopgaver kan bidrage positivt til udviklingen lokalt og regionalt på Lolland. Femern Bælt forbindelsen er et enormt infrastruktur-projekt med masser af direkte og afledte aktiviteter, som vil få stor betydning for det lokale og nationale erhvervsliv," siger Kurt Skov, adm. direktør hos Blue Water Shipping.

Rødby-kontoret placeres i Højbygaard Papirfabrik, Fabriksvej 2, Holeby, og vil organisatorisk være tilknyttet virksomhedens afdeling i København. Således vil Lars Tue Toftild, kontorchef for Blue Water Shipping København, varetage ledelsen af Rødby-kontoret, hvis bemanding vil styrkes i takt med de øgede aktiviteter. Foruden fokusområderne havneagentur og projekttransporter vil kontoret tilbyde kunderne hele Blue Water Shippings udbud af transportprodukter.

Kilde: Blue Water Shipping
BREAKING
{{ article.headline }}
0.092