23948sdkhjf

Hvidbjørnen jagtede u-både i Norge

Dansk deltagelse i Norwegian Submarine Commander Course.
Søværnet og besætningen på inspektionsskibet Hvidbjørnen har nu fået skærpet evnen til at deltage i operationer i en navigationsmæssigt udfordrende skærgård. Tidligere på måneden forlagde Hvidbjørnen fra de vante nordatlantiske farvande ved Færøerne for at deltage i Norwegian Submarine Commander Course, NO SMCC, et ubådsschefkursus orienteret mod kommende ubåds-chefers evner til at angribe og afværge angreb fra krigs-skibe.

Øvelsen afholdes hvert år og indeholder udover ubåds-chefkursus sekundære øvelser som antiluftkrig og klassisk søkrig mellem krigsskibe. Udover Norge deltog skibe fra Danmark, England og Holland i øvelsen.

Samtidigt gav øvelsen gode muligheder for udenlandske og norske enheder i at operere i en multinational styrke i den norske skærgård. At operere i den komplicerede skærgård med ubåde, fly og krigsskibe udvikler skibenes evne til at operere i farvande med mange skær og snævre passager.

Hvidbjørnen ankom til den norske skærgård efter en 26 timers forlægning fra Færøerne.  En forbindelsesofficer fra det norske ubådsvåben blev hentet med gummibåd ved den norske flådebase, og Hvidbjørnen forlagde efter-følgende mod den første deløvelse, også kaldet en serial. Snart efter deltog Hvidbjørnen i en øvelse, hvor Hvid-bjørnen sammen med andre krigsskibe skulle søge at presse ubådschefen, mens denne sejlede i periskopdybde.

Øvelsen fandt sted 6. – 17. februar, hvor Hvidbjørnen deltog i en helt række af forskellige øvelser. Henover weekenden 11. - 12. februar havde besætningen sammen med besætningerne fra de øvrige deltagende flådeenheder, mulighed for at besøge Bergen og tage på vandretur i fjeldene, der omkranser byen.

Kilde: Søværnet
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094