23948sdkhjf

Stor konference om erhvervslivets havne

Danske Havnes havnekonference 2012 afholdes under overskriften ”Erhvervslivets havne”.
Nye dagsordner skal stilles, og nye mål nås, når transport og erhvervsliv mødes på tværs til havnekonference 2012.  
Ikke kun i Danmark, men i hele Europa er dagsordnen de kommende år domineret af hovedudfordringen: Hvordan sikrer vi en vej ud af krisen?
Havnekonferencen vil være med til at opstille mål for, hvordan havne og transportvirksomheder understøtter Danmark som produktionsland og sikrer beskæftigelse og merværdi.

Transportminister Henrik Dam Kristensen indleder konferencen, hvor der vil være i alt fire indledende oplæg.    
Budskaberne fra de indledende oplæg vil deltagerne tage med, når de senere på dagen fortsætter med en involverende konferenceform, Open Space, hvor alle deltagere sætter emner til debat i grupper. Deltagerne shopper mellem de diskussioner, de finder mest interessante eller starter egne op. Hele idéen er, at flest mulige deltagere får flest mulige input, kontakter, relationer og ny viden med hjem.
Politikere fra Folketingets Transport- og Erhvervsudvalg deltager i arrangementet og runder konferencen af med en politisk vinkel på debatten.
 
Danske Havne er arrangør af havnekonferencen. Det sker i tæt samarbejde med Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Danske Havnevirksomheder, Danske Speditører, Danske Maritime og Danmarks Skibsmæglerforening.
Havnekonferencen indledes med middag tirsdag den 27. marts kl. 18.30 og fortsætter onsdag den 28. marts 2012 til kl. 16.30 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense.

Kilde: Danske Havne
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11