23948sdkhjf

Dansker opfinder renserobot

Jesper Højer skal med sin virksomhed C-leanship rense skibsbunde i Singapore Havn.
En undervandsrobot skal rense bunden på store skibe, mens de ligger i havnen.
”Som gammel kapsejler har jeg mange gange erfaret, hvor vigtigt en ren skibsbund er for vores boatspeed. Deraf opstod ideen om at udvikle en undervandsrobot, som kan rense bunden på store skibe, mens de ligger i havn, uden at det påvirker deres tidsplaner,” siger Jesper Højer fra C-leanship.

Han er nu klar til at tage skridtet og gå international med første stop i Singapore. Det seneste års tid er relationer til lokale forretningspartnere i Sydøstasien opbygget for at få en stærk platform. Den skal omsætte den innovative teknologi til en unik service, der skal skabe en solid forretning. 

Med-investor Saab Venture har gennem deres søsterselskab Saab Underwater System trukket det store læs med at udvikle selve robotten, mens C-leanships bestyrelsesformand Tomas Dyrbye (CEO SAFmarine) og Jesper Højer har fokuseret på at opbygge relationer til de relevante stakeholders, der i sidste ende skal sige god for skrogrensningen inde i havnen. 

Gennem hele processen har Steen Sabinsky fra Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC) været en facilitator.
”Alle iværksættere har brug for et netværk, hvis de skal lykkes. Og for mig har Steen Sabinsky været enestående og er det fortsat.” siger Jesper Højer og fortsætter: ”I Danmark findes alle de kompetencer, som man som maritim iværksætter kan drømme om, og jeg har mødt megen stor imødekommenhed fra alle, jeg har kontaktet. B.la har Mærsk Line fra starten været yderst hjælpsom med at skaffe information og stille skibe til rådighed for tests.”

Status er, at proof of concept og designet nu er ved at være tilendebragt. Næste skridt er at få fundet den tredje og sidste med-investor og få fremstillet af den første full-size undervandsrobot, som kommer til at opererer i Singapore havn. Der var myndighederne hurtig til at se den forretningsmæssige fordel, de vil opnå ved at kunne facilitere en service med et stort potentiale for brændstofbesparelse. 

”Singapore er på mange måder et slaraffenland for maritime iværksættere, men jeg håber meget, at vi kan finde vores med-investor i den danske maritime industri til denne internationale clean-tech service virksomhed,” siger Jesper Højer. 

Steen Sabinsky fra EMUC udtaler: ”Jeg er stolt af, at Jesper er kommet så langt med sit iværksætterprojekt, selv om han har været igennem mange udfordringer, op- og nedture. Men fordi han er stædig, meget forretningsorienteret og har troet på sin idé, så er han tæt på målstregen, hvor opfindelsen kan bruges i en forretning. Jesper var tidligt igennem en seance med EMUC’s Iværksætter Mentor hvor han blev udfordret, inspireret og fik gode ideer med hjem til udviklingen af hans ide til et egentligt produkt. Jeg har coachet og støttet Jesper gennem fire år, og jeg ser gerne, at hans miljørigtige opfindelse snart kommer nogle af verdens skibe og rederier til gavn.”


FAKTA om C-Leanship
C-leanship er en start-up virksomhed, der udvikler et antal fjernstyrede maskiner til skrogrensning af store skibe. Maskinen kan rense hurtigere, mere skånsomt, mere sikkert og mere miljøvenligt end de nuværende teknologier. Rensestationer i centrale havne drevet sammen med lokale joint venture-partnere sikre, at skibsredere kan få renset deres skrog med kort varsel og uden af afbryde deres tidsplaner.
Virksomheden er grundlagt og ledet af Jesper Højer, og ejet i samarbejde med Saab Ventures, Sverige.  Teknologien er udviklet i samarbejde med blandt andre AP Møller-Mærsk og Hempel, med finansiel støtte fra Den Danske Maritime Fond (DMF) og Energiteknologisk Udviklings-og Demonstrationsprogram (EUDP). EMUC har været mentor og støtte fra start af projektet.
Se mere på http://c-leanship.com/ 
 
Læs også:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109