23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

ABB med på japanskbyggede krydstogtskibe

ABB sikrer stor ordre til et sjældent nybygningsprojekt af mega-krydstogtskibe uden for Europa.
ABB skal levere de elektriske komponenter til den diesel-elektriske fremdrift på de to største krydstogtskibe fra et et japansk værft til dato. Ordren på de to 125.000 bt. og 3.250 passager store krydstogtskibe hører til sjældenhederne, da det er den første store nybygningsordre inden for krydstogtsbranchen placeret i Japan siden starten af 2002, hvor Princess Cruises kontraherede den 115.000 bt. store Sapphire Princess.
 
Den gang som nu, er det Mitsubishi Heavy Industries i Nagasaki, der skal forestå byggeprocessen, som fordrer et stort bagland af specialunderleverandører i forhold til det enorme apteringsarbejde efter vestlig standard, som er en af akilleshælene hos de asiatiske værfter i bestræbelserne på at komme ind på markedet for bygning af krydstogttonnage. Et marked, der i dag kun udgøres af værfter i Finland, Tyskland, Italien og Frankrig, og som derfor har gjort, at Europa har siddet tungt på bygningen af tonnage til krydstogtbranchen, mens den gennem det sidste årti har oplevet en eksplosiv vækst.

Det er Carnival Corp.’s tyske brand Aida Cruises, der skal aftage de to skibe i henholdsvis 2015 og 2016. De seneste generationer af nybygninger til Aida er ellers kommet fra Tysklands eget store krydstogtsværft, Meyer Werft i Pabenburg.
ABB’s leverance har en værdi af 60 mio. USD og består af generatorer, transformere og maskinsrums- og distributionsfrekvenssconvertere, motorer til bow trustere samt ikke mindst skibenes store Azipods.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.142