23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Color Line i offensiven

Fjord Lines ruteplaner over den ydre Oslo Fjord mødes nu offensivt af Color Line, der vil slå igen med ny færge.
Det norske færgerederi Color Line går nu i offensiven på deres vigtige rute mellem Sandefjord og Strømstad, og løfter sløret for ny tonnage.
Det sker efter, at dansk/norske Fjord Line har meldt ud, at de i 2013 også vil besejle ruten, som er lukrativ på grund af et stort antal norske indkøbsrejsende, der bruger ruten til indkøb i svenske Strømstad. Samtidigt opretholder ruten sin tax free status, da Norge står uden for EU.     
 
Rederiet meddeler nu, at det er ved at udvikle ny tonnage til Sandefjord – Strømstad, der skal erstatte den ældste af de to færger, Color Line i dag opererer på ruten.
Den nye færge skal sejle på LNG og er i sit grundkoncept inspireret af Color Lines to store hurtiggående ro/pax-færger ud fra Hirtshals, der markedsføres under konceptnavnet ”SuperSpeed”.
Den nye færge, der er under udvikling, vil få en længde på 160 m og konfigureres som ren dagfærge med en passagerkapacitet på 2.000.
 
Det forlyder i markedet, at Color Line er i forhandlinger med STX Europe om bygningen af den nye færge. Det var STX's nu lukkede finske værft i Helsinki, der byggede Color Lines to "SuperSpeed" færger.
 
BREAKING
{{ article.headline }}
0.11