23948sdkhjf

Torms långivere klar til omstrukturering

Torm skæbne ser ud til at blive afgjort mellem rederiets långivere efter, at samtaler fredag kollapsede.
Selskabet meddelte sidste uge, at der var forhandlinger i gang med to potentielle tilbudsgivere om at indskyde mellem 100 til 200 mio. dollar i selskabet, som en del af en kompleks omstrukturering.

Tre af de involverede parter som er mest eksponeret i rederiet, Danske Bank, Dansk Skibskredit og Nordea, siger ifølge Financial Times, at de vil tage ansvaret for situationen efter at de konkurrerende bud blev afsluttet fredag. Bankerne er tilbøjelige til at lave en omstrukturering, der undgår den tid og de omkostninger der er forbundet med proceduren om en formel konkurs i Danmark og USA, hvor Torm er noteret.

En person tæt på sagen siger, at forhandlingerne var brudt sammen grundet holdningen fra Gabriels Panayotides, der ejer 52 pct. af aktierne. Panayotides skulle efter sigende være fast besluttet på at bevare kontrollen over selskabet, selvom andre investorer skulle komme til.
 
Kilde: Aktiefokus 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082