23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Visumhåndtering vækker undren

De nye regler på visumområdet under Schengen-samar­bejdet er senest lovet klar primo juni – efter tre års gentagne udskydelser. Reglerne håndhæves allerede af bl.a. politiet i Kastrup Lufthavn. Og det efterlader bl.a. Danmarks Skibsmæglerforening dybt forundret.
Annonce

Problematikken omkring visumreglerne har før været beskrevet i Søfart, og nu presser de igen på, siger direktør Allan Hout­ved fra Danmarks Skibs­mæglerforening.
”Vi havde møde med bl.a. Justitsministeriet om sagen 12. marts, men siden er der ingen respons kommet på vores opsøgende henvendelser om en afklaring. I mellemtiden er man hos visummyndighederne i Kastrup Lufthavn begyndt at håndhæve reglerne. De altså ikke er officielt gennemført endnu,” påpeger han.
 
Krydskontrol
Hos bl.a. firmaet GAC Denmark (tidligere Lehmann Junior) i København har Agency Manager Henrik Kristensen fulgt problemet på første hånd, og han har flere gange måttet spørge direkte ind til regelfortolkningen hos chefen for visumafdelingen i Kastrup Lufthavn – for ikke at risikere at overtræde nogle af dem.
”Det er aldeles uholdbart, at vi ikke kender reglerne præcist, og jeg kan nævne flere tilfælde, hvor det drejer sig om timer eller ligefrem minutter omkring forskellen på, om en søfarende fik sit visum eller ej. Ud fra fortolkninger.”
”I bund og grund handler det for vores del (skift af besætninger på krydstogtskibe) om, at de har dispensation til at rejse ind og ud af landet som led i deres almindelige landlovsret," fortsætter han.
”Men det betyder så, at de skal lande eller lette, mens skibet er i havn. Hvilket allerede nu giver os en del problemer, fordi en viseringsrunde om bord ofte først er slut ved 13-tiden og skibene typisk sejler kl. 17. Og når de pågældende skal flyve direkte ud af Schengen, giver det dels et lille tidsvindue at finde egnede destinationer eller afgange i. Det betyder, at rejserne enten fordyres eller forlænges,” pointerer Henrik Kristensen.
Han peger på, at situationen vil forværres, når krav om fingeraftryk og fotos i visum indføres. Det vil tage ca. halv time pr. visering, mener politiet – som ikke kan forventes at afsætte flere ressourcer til procedurerne af den grund. Og så kan det tage mange timer at komme igennem op til 30 besætningsmedlemmer pr. skib, hvis der ligger tre – fire skibe i København Havn, der har samme ærinde.
 
Skagen Red
Hos et selskab som Saga Shipping, der typisk servicerer 2.000 – 3.000 personture om året til skibe i transit eller som ligger på en red, er man også nervøse for udfaldet af myndighedernes beslutninger.
”Indtil reglerne – formentlig – indføres her primo juni, må vi godt fortsætte med at sejle folk ud eller ind. Men derefter tyder alt lige nu på, at selv danske søfarende ikke kan gå i land fra et skib, hvis det ikke går i havn,” siger direktør Peter Møller fra Saga Shipping i Skagen.
”Problematikken er endnu mindre forståelig, når der ikke er problemer med at servicere besætningsmedlemmer fra et skib i havn. Og når vi jo mindst 24 timer før ethvert besætningsskift etc. i alle tilfælde har annonceret politiet om vedkommendes nationalitet, navn m.v.,” godtgør han.
”Så politiet har altså præcis på samme måde tid til på forhånd at afstemme vedkommende i deres databaser for at se om vedkommende er uønsket i et Schengenland,” slutter Peter Møller.
Peter Møller peger videre på, at der vitterligt er mange penge på spil i sagen. Skibe på reden på geografisk bekvemme steder som ved Skagen (og andre steder i Danmark) bruger mange penge på proviant, besætningskifter, reparationer m.v.
Og en stor del af den omsætning kan gå Det Blå Danmark forbi, hvis visumreglerne fremover strammes hårdere op, end hvad godt er, som han påpeger. Bl.a. med henvisning til, at Saga Shippings eget kontor i Las Palmas rapporterer, at her anser politiet skibe på reden som ligeværdige med skibe ved kaj.
 
På linje
Han mener bl.a. på den baggrund, at problemet kommer sig af, at man hos myndighederne ikke har en klar definition af, hvor en havnered befinder sig rent jurisdiktionsmæssigt i forhold til selve havnen.
Og både han og Henrik Kristensen er på linje, når de peger på, at problemet stort set kunne løses ved at indføre krav til alle søfarende om, at de pr. automatik kunne få lavet et Schengenvisum, før de tager hjemmefra f.eks. Filippinerne. Også selv om det er helt uvist om de skal af- eller ommønstre i en Schengenland. Præcis som det i dag gøres i forhold til USA, hvor rederierne får bøder, hvis ikke besætningsmedlemmer har amerikansk visum. Det har ikke været muligt at opnå kommenatr til sagen fra ansvarlig kontorchef i Justitsministeriet Niels Henrik Larsen.

 

Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|