23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

U som i uddannelse og udkantsdanmark

Nøglen til at ændre den negative udvikling er at placere uddannelsesudbud i de maritime miljøer som ligger i udkantsområder, fx Nordjylland, Esbjerg og Nordøstfyn.
I Danmark diskuterer vi meget ”udkantsdanmark”, men i virkeligheden er ”udkantsdanmark” opstået af beslutninger i Uddannelsesministeriet i forbindelse med centralisering af uddannelser i Danmark.  
 
En centralisering af uddannelser betyder, at de unge fra yderområderne rejser væk for at uddanne sig, og kun en (alt for) lille andel kommer tilbage efter endt uddannelse. En følgeeffekt er, at befolkningstallet falder i disse områder - og det falder med dobbelteffekt, idet de, som rejser væk, også er unge i den fødedygtige alder og dermed ”tabes” også næste generation.  En anden følgeeffekt er, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau bliver relativt lavere i yderområderne fordi dem med mellemlange og lange videregående uddannelser ikke kommer tilbage. Dette er en hindring for økonomisk vækst fordi kompetencer på det rette høje niveau ikke er tilgængelig i virksomhederne i yderområderne – de har svært ved at tiltrække og fastholde disse medarbejdere/kompetencer.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|