Årsagerne til de lave fragtrater er, kort fortalt, det stærkt voksende udbud af tonnage, og en lavere vækst i efterspørgslen end i boom-årene som følge af den globale økonomisk afmatning og finanskrisen i Europa.
Grafen illustrerer tilgangen og afgangen af tonnage fra 2009 til nu (tre et halvt år), samt ordrebogens planlagte leveringer de næste to et halvt år; alt målt i procent af den nuværende flåde målt i hhv. tdw og TEU. Udsigterne for de kommende par år er ikke specielt positive som følge af den nuværende overkapacitet, fortsat stor tilgang af ny tonnage og kun moderat optimisme til fremtidig vækst i tonnagebehovet. Dog ser skrotningsvolumenet for i år ”lovende” ud.