Alt imens rapporter fra Skibsbevaringsfonden og de mange foreninger og grupper af frivillige, der forsøger at holde dansk søfartskultur flydende, fortrinsvis i form af mange forskellige små træskibe, taler deres tydelige sprog: De fleste har nok at gøre med bare at holde trit med råd, rust og skallende maling - har Kulturstyrelsen og kulturminister Uffe Elbæk følgende ord om dette: Det er Kulturstyrelsens faglige vurdering, at den maritime kulturarv indsamles og bevares på et tilfredsstillende niveau.
Imidlertid er et flertal i Folketingets kulturudvalg ikke enige i det. Flertallet repræsenterer samtlige partier uden for regeringen, og de bakker i deres beretning op om Skibsbevaringsfondens ønske om at få forhøjet de 65 øre pr. dansker pr. år til 1,45 kr. - svarende til en bevilling på 8 mio. kr. At pengene ikke nødvendigvis skal tages op af den slunkne statskasse, har flertallet stor forståelse for. I stedet peger de på, at man i en dialog mellem Skibsbevaringsfonden, politikerne og de involverede myndigheder skal søge dem ved omprioriteringer, f. eks. af tipsmidler og i Skibskreditfonden.
Absolut minimum
"De otte millioner kroner årligt er et absolut minimum, der vil gøre det muligt for os at hjælpe de historiske småskibe med at holde bedre trit med råd og rust, end det sker nu. Pengene kan hjælpe til at bremse forfaldet, men der vil stadig ikke være midler til at finansiere de totalrestaureringer, som vi også finder er helt nødvendige, hvis vi skal værne om den kulturarv, de danske småskibe udgør," siger direktør i Skibsbevaringsfonden Jes Kroman.
Han glæder sig over, at det for første gang i 10 år er lykkedes at skabe politisk interesse for skibsbevaringen og håber nu på, at partierne bag udvalgsberetningen - Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance - vil bruge det folketingsflertal, de repræsenterer, når de i de kommende måneder skal snakke finanslov med regeringen.
Beslutningsforslaget, der førte til kulturudvalgets beretning, blev diskuteret i Folketinget 31. maj og fik her positive ord med på vejen fra mange sider. Det blev fremsat af en række medlemmer af Dansk Folkeparti med Alex Ahrendtsen i spidsen, og fik bred opbakning fra samtlige partier udenfor regeringen.
"Det er vigtigt, at vi tilgodeser den sejlende kulturarv og de mange frivillige mennesker, der arbejder hårdt for at holde skibene flydende og i gang," siger Alex Ahrendtsen. Han glæder sig over den meget brede opbakning til beretningen. Partierne bag udvalgsberetningen udgør et flertal i Folketinget, og Alex Ahrendtsen peger på, at opgaven med at omsætte beretningen til kroner til Skibsbevaringsfondens formål påhviler dem, der kommer til at udmønte finansloven for 2013.
Stadig nummer sjok
Mens den fortsatte bevaring af skibe, der falder ind under Skibsbevaringsfondens grænse på 300 bruttoregisterton, måske kan øjne lysere tider, er Danmark stadig internationalt nummer sjok, når det gælder bevaring af større færger/handelsskibe. Mens vore nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien kan fremvise dusinvis af sejlklare passagerskibe samt en række restaurerede fragtskibe, er de danske resultater på dette felt ikke-eksisterende. Det beklager Jes Kroman:
"I alle vore nabolande er det for længst anerkendt, at skibsbevaring også når det gælder de større skibe, drejer sig om at sikre en umistelig kulturarv. Den holdning er beklageligvis ikke slået igennem i Danmark, selv om vi bestemt har lige så god grund til at være stolte af Danmarks formåen inden for såvel søfart som færgefart og skibsbygning. På mange punkter har Danmark været verdensledende, men det afspejler sig slet ikke i skibsbevaringen. I Skibsbevaringsfonden har vi desværre ikke muligheder for at gå ind i så store projekter som f. eks. at bevare den sidste klassiske Storebæltsfærge - men at den repræsenterer en stor og umistelig kulturværdi, er slet ikke til diskussion. Blot kræver det en national indsats," siger Jes Kroman.
Flere gange har kræfter i Danmark forsøgt at bevare en større færge, men hver gang er forsøget slået fejl - blandt andet på grund af manglende politisk vilje til at se f. eks. en Storebæltsfærge som nationalt klenodie.
61-årig færge tæt på skrotning
Lige nu ligger den sidste eksisterende klassiske Storebæltsfærge - den der blev leveret til DSB som Dronning Ingrid i 1951, og senere blev kendt som museums- og restaurationsfærgen Sjælland i København - i Storbritannien og er på nippet til at blive solgt til skrot.
Den 61-årige færge er fortsat i god stand, men færgen, der også i sin tid i Storbritannien blev brugt som restauration, diskotek og selskabslokaler, har siden august 2010 ligget oplagt uden indtjening. Den er udbudt til salg med en senest oplyst pris på 650.000 GBP, og flere grupperinger, der repræsenterer danske bevaringsinteresser, har været i forhandlinger med ejeren. Imidlertid er bevaringen indtil nu strandet på manglende politisk interesse for sagen.
"Det er fantastisk, at politikerne i Danmark hidtil ikke har kunnet se, at kulturen til søs er lige så bevaringsværdig og interessant som bygninger i land," siger Mogens Nørgaard Olesen, der er blandt ildsjælene i dansk færgehistorie. Han har skrevet adskillige bøger om dansk færgefart og gjort en stor indsats i flere af de bevarings-initiativer, der hidtil har forsøgt at få bevaret i det mindste en større dansk færge.
Selv om f. eks. en varig bevaring af færgen Dronning Ingrid ifølge beregninger gjort af et af bevarings-initiativerne ville koste ca. 50 millioner kr. over en årrække, svarer det til mindre end ti kroner pr. dansker.
Ni kr. pr. nordmand
I Norge har bevillingen fra Rigsantikvaren til hjælp til bevaringsværdige skibe i de seneste år ligget på 42 mio. kr. om året - svarende til ni kroner pr. nordmand.
"Forskellen i resultaterne, når det gælder bevaring af de større skibe, er tydelig," konstaterer Jes Kroman.
Imens tæller uret ned for den sidste klassiske Storebæltsfærge, der egentlig var tænkt bevaret, da den i 1980'erne blev lagt op på Kajplads 114 i København med en udstilling fra Jernbanemuseet på vogndækket. Imidlertid glemte nogen at indtænke ordet ”museum”, da DSBs rederidivision blev til Scandlines, og Færgen Sjælland fulgte med. I Scandlines-konceptet passede en museums- restaurationsfærge ikke ind, og resultatet blev, at den blev solgt til højestbydende i Storbritannien.
"Det mest sandsynlige er, at den meget snart bliver solgt til skrot," vurderer Mogens Nørgaard Olesen.
Imidlertid er et flertal i Folketingets kulturudvalg ikke enige i det. Flertallet repræsenterer samtlige partier uden for regeringen, og de bakker i deres beretning op om Skibsbevaringsfondens ønske om at få forhøjet de 65 øre pr. dansker pr. år til 1,45 kr. - svarende til en bevilling på 8 mio. kr. At pengene ikke nødvendigvis skal tages op af den slunkne statskasse, har flertallet stor forståelse for. I stedet peger de på, at man i en dialog mellem Skibsbevaringsfonden, politikerne og de involverede myndigheder skal søge dem ved omprioriteringer, f. eks. af tipsmidler og i Skibskreditfonden.
Absolut minimum
"De otte millioner kroner årligt er et absolut minimum, der vil gøre det muligt for os at hjælpe de historiske småskibe med at holde bedre trit med råd og rust, end det sker nu. Pengene kan hjælpe til at bremse forfaldet, men der vil stadig ikke være midler til at finansiere de totalrestaureringer, som vi også finder er helt nødvendige, hvis vi skal værne om den kulturarv, de danske småskibe udgør," siger direktør i Skibsbevaringsfonden Jes Kroman.
Han glæder sig over, at det for første gang i 10 år er lykkedes at skabe politisk interesse for skibsbevaringen og håber nu på, at partierne bag udvalgsberetningen - Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance - vil bruge det folketingsflertal, de repræsenterer, når de i de kommende måneder skal snakke finanslov med regeringen.
Beslutningsforslaget, der førte til kulturudvalgets beretning, blev diskuteret i Folketinget 31. maj og fik her positive ord med på vejen fra mange sider. Det blev fremsat af en række medlemmer af Dansk Folkeparti med Alex Ahrendtsen i spidsen, og fik bred opbakning fra samtlige partier udenfor regeringen.
"Det er vigtigt, at vi tilgodeser den sejlende kulturarv og de mange frivillige mennesker, der arbejder hårdt for at holde skibene flydende og i gang," siger Alex Ahrendtsen. Han glæder sig over den meget brede opbakning til beretningen. Partierne bag udvalgsberetningen udgør et flertal i Folketinget, og Alex Ahrendtsen peger på, at opgaven med at omsætte beretningen til kroner til Skibsbevaringsfondens formål påhviler dem, der kommer til at udmønte finansloven for 2013.
Stadig nummer sjok
Mens den fortsatte bevaring af skibe, der falder ind under Skibsbevaringsfondens grænse på 300 bruttoregisterton, måske kan øjne lysere tider, er Danmark stadig internationalt nummer sjok, når det gælder bevaring af større færger/handelsskibe. Mens vore nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien kan fremvise dusinvis af sejlklare passagerskibe samt en række restaurerede fragtskibe, er de danske resultater på dette felt ikke-eksisterende. Det beklager Jes Kroman:
"I alle vore nabolande er det for længst anerkendt, at skibsbevaring også når det gælder de større skibe, drejer sig om at sikre en umistelig kulturarv. Den holdning er beklageligvis ikke slået igennem i Danmark, selv om vi bestemt har lige så god grund til at være stolte af Danmarks formåen inden for såvel søfart som færgefart og skibsbygning. På mange punkter har Danmark været verdensledende, men det afspejler sig slet ikke i skibsbevaringen. I Skibsbevaringsfonden har vi desværre ikke muligheder for at gå ind i så store projekter som f. eks. at bevare den sidste klassiske Storebæltsfærge - men at den repræsenterer en stor og umistelig kulturværdi, er slet ikke til diskussion. Blot kræver det en national indsats," siger Jes Kroman.
Flere gange har kræfter i Danmark forsøgt at bevare en større færge, men hver gang er forsøget slået fejl - blandt andet på grund af manglende politisk vilje til at se f. eks. en Storebæltsfærge som nationalt klenodie.
61-årig færge tæt på skrotning
Lige nu ligger den sidste eksisterende klassiske Storebæltsfærge - den der blev leveret til DSB som Dronning Ingrid i 1951, og senere blev kendt som museums- og restaurationsfærgen Sjælland i København - i Storbritannien og er på nippet til at blive solgt til skrot.
Den 61-årige færge er fortsat i god stand, men færgen, der også i sin tid i Storbritannien blev brugt som restauration, diskotek og selskabslokaler, har siden august 2010 ligget oplagt uden indtjening. Den er udbudt til salg med en senest oplyst pris på 650.000 GBP, og flere grupperinger, der repræsenterer danske bevaringsinteresser, har været i forhandlinger med ejeren. Imidlertid er bevaringen indtil nu strandet på manglende politisk interesse for sagen.
"Det er fantastisk, at politikerne i Danmark hidtil ikke har kunnet se, at kulturen til søs er lige så bevaringsværdig og interessant som bygninger i land," siger Mogens Nørgaard Olesen, der er blandt ildsjælene i dansk færgehistorie. Han har skrevet adskillige bøger om dansk færgefart og gjort en stor indsats i flere af de bevarings-initiativer, der hidtil har forsøgt at få bevaret i det mindste en større dansk færge.
Selv om f. eks. en varig bevaring af færgen Dronning Ingrid ifølge beregninger gjort af et af bevarings-initiativerne ville koste ca. 50 millioner kr. over en årrække, svarer det til mindre end ti kroner pr. dansker.
Ni kr. pr. nordmand
I Norge har bevillingen fra Rigsantikvaren til hjælp til bevaringsværdige skibe i de seneste år ligget på 42 mio. kr. om året - svarende til ni kroner pr. nordmand.
"Forskellen i resultaterne, når det gælder bevaring af de større skibe, er tydelig," konstaterer Jes Kroman.
Imens tæller uret ned for den sidste klassiske Storebæltsfærge, der egentlig var tænkt bevaret, da den i 1980'erne blev lagt op på Kajplads 114 i København med en udstilling fra Jernbanemuseet på vogndækket. Imidlertid glemte nogen at indtænke ordet ”museum”, da DSBs rederidivision blev til Scandlines, og Færgen Sjælland fulgte med. I Scandlines-konceptet passede en museums- restaurationsfærge ikke ind, og resultatet blev, at den blev solgt til højestbydende i Storbritannien.
"Det mest sandsynlige er, at den meget snart bliver solgt til skrot," vurderer Mogens Nørgaard Olesen.
BREAKING