Delacour Dania har brugt meget krudt på offshore de seneste seks-syv år.
”Offshore-industrien er juridisk spændende, fordi den ligger i en zone mellem søret og entrepriseret. Der er stadigvæk en smule klondyke over offshore. Jackups og kabelskibe bliver hele tiden bedre,” siger han.
”Juraen udvikler sig i takt med alt det nye, og det kan vi være med til at påvirke. Det kan være en kontrakt mellem et rederi og et vindmøllefirma for eksempel.”
”Shippingbranchen er gennemgående god til at søge og tage mod rådgivning. Man skal selvfølgelig være konkurrencedygtig, have god know-how, og der spiller også juraen en rolle. Juraen er den nødvendige lim, for at tingene hænger ordentligt sammen, så man ikke falder på formaliteter. Det er nødvendigt, hvis man vil være professionel.”
Sådan lyder det gode erhvervsråd fra advokat Henrik Kleis fra advokatvirksomheden Delacour Dania i Aarhus.
Han har gennem mange år bygget sin virksomhed op på rådgivning og har i over 30 år undervist i søret, skrevet tykke bøger og artikler.
”Søretten har mange særlige konventioner. I Danmark har man nordisk søret. Og i det hele taget er det meste internationalt, fordi branchen er det,” siger han.
Han har efterhånden opbygget et stort, internationalt netværk – det kan han bruge, hvis der f.eks. skal arresteres et skib i Chile - så kender han lige præcis den mand, der skal gøre det, og ved, at han kan udføre sit job ordentligt.
”De internationale kontakter skaber også forretninger den anden vej fra Chile, og samtidig er det fagligt udviklende at mødes med de internationale kollegaer,” siger han og advarer samtidigt om at udnytte sin nordiske baggrund alt for meget.
”Man skal være varsom med at spille det skandinaviske kort. Det betragtes som useriøst, hvis man bruger humor og især dansk ironi. Det kan gå helt galt,” siger han og fortsætter: ”Søfartsmæssigt er det samtidig en fornøjelse at komme rundt i verden og være fra Danmark. Vi soler os alle sammen i skyggen af Mærsk. Nogen tror, vi har en helt særlig know-how,” siger han.
Henrik Kleis har en særlig tilknytning til en lang række danske havne og er udpeget af brancheforeningen Danske Havne som dennes repræsentant i legal Committee i den europæiske havnesammenslutning ESPO. Desuden sidder han som medlem af internationale maritime komiteer som CMI (Comité Maritime Int.), IBA (Int. Bar Association)og ILA (Int. Law Association).
”Udfordringen for de danske havne er at professionalisere sig. Finde ud af hvem der skal og ikke skal være her. Der udvikles planer for fremtiden i ét væk, og alle havnene forsøger at profilere sig,” siger han.
”Jeg mener, at man skal skabe den plads, der skal være på havnene, og det gear, der skal til for at håndtere godset. Trafikken skal komme hurtigt til og fra.”
Aarhus Havn har for ca. 30 år siden profileret sig med containerdrift og er i dag landets største containerhavn.
”Det er resultatet af et godt samarbejde mellem havnen og byens politikere, som er nødvendigt, hvis en havn skal kunne udvikle sig. Til gengæld er der ikke nogen international lufthavn i området, og det svækker igen positionen,” beklager Henrik Kleis.
Havnene har brug for juridisk bistand i mange sammenhænge.
”De bruger mig til mere traditionelle ”søsager” som erstatning ved påsejling af moler eller kraner, der taber noget ved et uheld. Men også i høj grad om indgåelse af kontrakter i forhold til lejeret, miljøret, selskabsret og udbud. Det er en bred palet af juridiske ydelser. Havnene bliver bedre og bedre til at erkende nødvendigheden af professionel rådgivning. I dag kommer havnecheferne i højere grad fra det professionelle erhvervsliv, og de ved, hvor de skal finde ekspertisen.”
Delacour Dania etablerede sig i Aarhus, da de ikke lå andre steder, men har nu kontorer i København, Grønland og Færøerne og flere steder i udlandet.
”Min force er forretningsstrategi. Jeg tænker ud af boksen. Jeg bliver utålmodig, hvis det bliver for stillestående, når der går sagsbehandling i det,” siger Henrik Kleis om sig selv.
”Jeg er god til at skabe relationer. Er god til at læse, hvad folk har brug for. En der får sagerne ind og spreder dem i firmaet, det man på engelsk kalder en ”Rainmaker”. En iværksætter. Juraen i sig selv er ikke spændende, men de døre, juraen kan åbne, er. Det er spændende at dumpe ned i en branche, jeg ikke kendte noget til i forvejen, da jeg i sin tid forlod universitetet. Det var et tilfælde, at jeg kom ind på søret,” siger han.
”Offshore-industrien er juridisk spændende, fordi den ligger i en zone mellem søret og entrepriseret. Der er stadigvæk en smule klondyke over offshore. Jackups og kabelskibe bliver hele tiden bedre,” siger han.
”Juraen udvikler sig i takt med alt det nye, og det kan vi være med til at påvirke. Det kan være en kontrakt mellem et rederi og et vindmøllefirma for eksempel.”
”Shippingbranchen er gennemgående god til at søge og tage mod rådgivning. Man skal selvfølgelig være konkurrencedygtig, have god know-how, og der spiller også juraen en rolle. Juraen er den nødvendige lim, for at tingene hænger ordentligt sammen, så man ikke falder på formaliteter. Det er nødvendigt, hvis man vil være professionel.”
Sådan lyder det gode erhvervsråd fra advokat Henrik Kleis fra advokatvirksomheden Delacour Dania i Aarhus.
Han har gennem mange år bygget sin virksomhed op på rådgivning og har i over 30 år undervist i søret, skrevet tykke bøger og artikler.
”Søretten har mange særlige konventioner. I Danmark har man nordisk søret. Og i det hele taget er det meste internationalt, fordi branchen er det,” siger han.
Han har efterhånden opbygget et stort, internationalt netværk – det kan han bruge, hvis der f.eks. skal arresteres et skib i Chile - så kender han lige præcis den mand, der skal gøre det, og ved, at han kan udføre sit job ordentligt.
”De internationale kontakter skaber også forretninger den anden vej fra Chile, og samtidig er det fagligt udviklende at mødes med de internationale kollegaer,” siger han og advarer samtidigt om at udnytte sin nordiske baggrund alt for meget.
”Man skal være varsom med at spille det skandinaviske kort. Det betragtes som useriøst, hvis man bruger humor og især dansk ironi. Det kan gå helt galt,” siger han og fortsætter: ”Søfartsmæssigt er det samtidig en fornøjelse at komme rundt i verden og være fra Danmark. Vi soler os alle sammen i skyggen af Mærsk. Nogen tror, vi har en helt særlig know-how,” siger han.
Henrik Kleis har en særlig tilknytning til en lang række danske havne og er udpeget af brancheforeningen Danske Havne som dennes repræsentant i legal Committee i den europæiske havnesammenslutning ESPO. Desuden sidder han som medlem af internationale maritime komiteer som CMI (Comité Maritime Int.), IBA (Int. Bar Association)og ILA (Int. Law Association).
”Udfordringen for de danske havne er at professionalisere sig. Finde ud af hvem der skal og ikke skal være her. Der udvikles planer for fremtiden i ét væk, og alle havnene forsøger at profilere sig,” siger han.
”Jeg mener, at man skal skabe den plads, der skal være på havnene, og det gear, der skal til for at håndtere godset. Trafikken skal komme hurtigt til og fra.”
Aarhus Havn har for ca. 30 år siden profileret sig med containerdrift og er i dag landets største containerhavn.
”Det er resultatet af et godt samarbejde mellem havnen og byens politikere, som er nødvendigt, hvis en havn skal kunne udvikle sig. Til gengæld er der ikke nogen international lufthavn i området, og det svækker igen positionen,” beklager Henrik Kleis.
Havnene har brug for juridisk bistand i mange sammenhænge.
”De bruger mig til mere traditionelle ”søsager” som erstatning ved påsejling af moler eller kraner, der taber noget ved et uheld. Men også i høj grad om indgåelse af kontrakter i forhold til lejeret, miljøret, selskabsret og udbud. Det er en bred palet af juridiske ydelser. Havnene bliver bedre og bedre til at erkende nødvendigheden af professionel rådgivning. I dag kommer havnecheferne i højere grad fra det professionelle erhvervsliv, og de ved, hvor de skal finde ekspertisen.”
Delacour Dania etablerede sig i Aarhus, da de ikke lå andre steder, men har nu kontorer i København, Grønland og Færøerne og flere steder i udlandet.
”Min force er forretningsstrategi. Jeg tænker ud af boksen. Jeg bliver utålmodig, hvis det bliver for stillestående, når der går sagsbehandling i det,” siger Henrik Kleis om sig selv.
”Jeg er god til at skabe relationer. Er god til at læse, hvad folk har brug for. En der får sagerne ind og spreder dem i firmaet, det man på engelsk kalder en ”Rainmaker”. En iværksætter. Juraen i sig selv er ikke spændende, men de døre, juraen kan åbne, er. Det er spændende at dumpe ned i en branche, jeg ikke kendte noget til i forvejen, da jeg i sin tid forlod universitetet. Det var et tilfælde, at jeg kom ind på søret,” siger han.
BREAKING