23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fusion skaber ny global storspiller

Scan-Trans i Næstved er gået sammen med amerikansk selskab om at danne ny førende operatør inden for projektlast og heavylift.
Danske Scan-Trans Holding A/S er gået sammen med det amerikanske firma Intermarine LLC om at danne en ny global spiller inden for projektlast og heavylift. Og med klar intention om at blive førende aktør.

Sammenlægningen af de to firmaer er kommet i gang via tidligere samarbejder og erkendelse af, at de to firmaer ifølge Scan-Trans-CEO Lars Juhl står som noget nær et perfekt match i relation til forretningsfilosofi, kultur og værdier.

Intermarine

Lars Juhl vil ifølge vicedirektør Christian Grønning fra kommunikationsbureauet Kreab Gavin Anderson i København (der har håndteret presseomtalen af sammenlægningen) fortsætte som chef for det fælles selskabs aktiviteter i Europa og Asien, mens Intermarine-CEO Al Stanley vil blive CEO for det samlede selskab.

”I første ombæring er det eneste, der vil ske, at man fysisk sammenlægger de respektive kontorer i Houston, der også bliver hovedsæde for selskabet, der fortsætter under ét under navnet Intermarine,” siger Christian Grønning.

”Scan-Trans har jo oprindeligt et skandinavisk islæt over sig, og det samlede Intermarine sigter ikke alene på at blive en globalt førende spiller, men at blive ledende. Og det sigte klinger navnet Intermarine bedre med.”

Vækst er målet

”Men alle medarbejdere vil i øvrigt få tilbud om at fortsætte i det fælles firma, og det er da også målet, at man vil øge medarbejderstaben hen ad vejen. Hele målet med fusionen er jo at vækste, og det vil ske via organisk vækst, men muligvis også via nye dynamiske tiltag, hvis der byder sig (passende) muligheder,” fortsætter Christian Grønning.

”Til den side af sagen er det også et stort plus, at Intermarines storaktionær (også i det fortsættende selskab) er kapitalfonden New Mountain Capital, der har et kapitalgrundlag bag sig på mere end ni mia. dollars,” pointerer han.

Det nye Intermarine vil få en årlig omsætning på ca. 500 mio. dollars og vil operere en foreløbig flåde på mere end 50 projektlast- og heavy lift-skibe. Den samlede medarbejderstab bliver på 230 personer, spredt over ca. 25 kontorer fordelt over hele verden.
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078