23948sdkhjf

Danske firmaer bag gigant CONRO

ACL bruger dansk design til nye container-ro/ro-skibe

De to danske firmaer International Maritime Advisors og Knud E. Hansen står bag af en serie på fem nye kæmper, som rederiet Atlantic Container Line (ACL) vil lade bygge på det kinesiske værft Hudong-Zhonghua. Skibene bliver de største såkaldte CONRO-enheder i verden.

International Maritime Advisors i Dragør har leveret grunddesignet og udtænkt konceptet, mens Knud. E. Hansen i Helsingør har udarbejdet det såkaldte Basic Design.

CONRO (Container - Ro/Ro) har i mange år været ACL’s specialitet med fart ud af Nordeuropa til Nordamerika og i senere år også mellem Nordamerika og Vestafrika. Og den specialitet vil man altså fortsætte med at dyrke med sine nye skibe, der får en kapacitet på 3.800 TEU’s og 28.900 kv.m. lastplads til bl.a. de biler og entreprenørmaskiner, der typisk udgør en ikke uvæsentlig del af lasten.

Skibene betegnes som G4-typer (Generation 4) og de skal erstatte de nuværende G3-typer, ACL anvender på sine ruter. Disse enheder stammer så også helt tilbage fra 1984 – 1985, så de vil nogenlunde runde 30-års alderen, når afløserne leveres.

Knud E. Hansen betegner G4’erne som de mest innovative CONRO-enheder, der er konstrueret. Og da firmaet selv står bag Basic Design er man nok inde i detaljerne til at vide, hvad man taler om. Knud E. Hansen skal i forbindelse med selve bygningen samarbejde med Hudong-Zhonghua og levere klassetegninger, generel design af skrog, outfitting, maskinrumsarrangement, HVAC samt de elektriske og automations-relaterede designplaner.

Som type betragtet adskiller G4’erne bl.a. fra G3’erne ved at man har placeret aptering og ro/ro-sektion midtskibs. Ro/ro-dækkene kan videre justeres rundt, så man kan planlægge den del af lastningen så fleksibelt som muligt. F.eks. kan der medtages personbiler den ene vej og mere pladskrævende entreprenørmaskiner den anden.

Skibet er i øvrigt Open Top som andre containerskibe.

 

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088