23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Erik Bastiansen, MSR Consult og shippinganalytiker

Det var lige før, jeg fik ”røde ører”, da jeg læste rapporten ”Idékatalog til Søfartsstyrelsen”, som Akademiet for de tekniske videnskaber (ATV) har udarbejdet til Søfartsstyrelsen. Årsagen var rapportens fremhævelse af den store indsats, der gøres i den farmaceutiske industri, og specielt hos Novo Nordisk, omkring forskning, ph.d.-, postdoc- og erhvervsphd-programmer, forskerskoler m.m.

Temperaturen faldt dog hurtigt, da jeg fik overvejet forskellen mellem på den ene side den farmaceutiske industri, og bioteknologi-sektoren i sin helhed, og rederierhvervet, og Det Blå Danmark, på den anden side: Kerneaktiviteten i førstnævnte er, i denne forbindelse, udvikling af nye lægemidler, mens analogien til Det blå Danmark er udvikling af (nye) transport- og logistikydelser. I det lys er det klart, at der er store forskelle mellem de to sektorers behov for og arten af specielt forskning, og at en direkte sammenligning dermed er mindre relevant.

 

Selvfølgelig benytter begge sektorer sig af en række underleverandørindustrier, bl.a. vedrørende produktionsudstyr (skibe m.m.), til hvilke der stilles krav om udvikling af nye, mere effektive og mere miljøvenlige koncepter. Det har vi, som bekendt, en stor tradition for i Danmark inden for værfterne, udstyrsproducenterne samt vedrørende teknisk rådgivning, og der er allerede gennem en årrække gjort meget for at øge tilgangen af studerende og forskere m.v. Mere kan selvfølgelig gøres, og her er ideerne fra bl.a. den farmaceutiske industri omkring en projekt-database for studerende, studenterjobs m.v. glimrende.

 

Rapporten opstiller to modeller for maritimt forskningssamarbejde: En netværksmodel og et nationalt forskningscenter. Førstnævnte model er allerede implementeret i rigt mål for Det Blå Danmark. Dog kunne man måske ønske sig, at der fra myndighedernes side blev anerkendt et nationalt netværksorgan i lighed med, hvad man ser i andre store maritime nationer – et Danish Maritime Network!

 

Behovet for forskning og uddannelse er centralt – ingen tvivl om det. MEN så synes jeg, at det er påfaldende, at rapporten kun i vage vendinger svæver omkring Det Blå Danmarks behov for ikke-teknisk forskning og uddannelse – specielt vedrørende kerneforretningen: Transport- og logistikydelser. Hvis vi endelig skal trække en analogi til den farmaceutiske industri, må det jo være her, vi skal sætte ind. Den Danske Maritime Fonds udbud af 100 MBA-legater er et godt skridt på vejen, men der bør gøres mere på forskningsfronten, hvor CBS, SDU, AAU og KU kun er aktive i visse dele af Det Blå Danmarks forskningsbehov omkring kerneforretningen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.13