På kant med havneloven

Tirsdag den 28. august besluttede Svendborg byråd, at erhvervshavnen på sigt skal lukkes og omdannes til et bolig- og forretningsområde. Dermed vil det være slut med en aktiv erhvervshavn i Svendborg, når de eksisterende havnevirksomheders lejemål udløber – eller før, hvis kommunen gør alvor af sin trussel om at nægte nye miljøgodkendelser. Et stort antal arbejdspladser, der betyder meget for hele Sydfyn, forsvinder dermed på sigt fra Svendborg.   Når kommunen lukker erhvervshavnen, lukker den reelt en række havnevirksomheder og fjerner samtidig levebrødet for lokale underleverandører og servicevirksomheder, der også tæller mange ansatte. Mange gode lokale arbejdspladser vil dermed gå tabt. Samtidig mister Svendborg det havnemiljø og den kultur og dynamik, der har været på havnen i flere hundrede år.     Det er ikke blot urimeligt og erhvervsfjendtligt bare at nedlægge den aktive havn. Det kan rent faktisk være ulovligt.   Et enigt Folketing vedtog i foråret 2012 en ny havnelov, som gælder for alle danske havne. Loven siger: ”Havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter, der forudsætter havnenær beliggenhed. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til disse aktiviteter, kan havnen udleje dem til andre formål.” (§6, stk 2)   Svendborg Havn styres af kommunalbestyrelsen. Når kommunalbestyrelsen vedtager en plan om at omdanne erhvervshavnen til en byhavn, er man dermed på kant med havneloven.   Der er flere grunde til, at havneloven beskytter havnearealerne.       For det første er havnevirksomhederne fuldstændig afhængige af at ligge på en havn, fordi de skal have adgang til søtransport. Havnevirksomheder kan derfor ikke flyttes til en placering længere inde i landet. Hvis havnearealerne i Svendborg forsvinder, så forsvinder havnevirksomhederne og dermed de mange arbejdspladser også fra kommunen.       For det andet har en erhvervshavn som regel også en betydning, som rækker langt ud over den by og den kommune, der ejer havnen. I Svendborg Havns tilfælde er f.eks. landbruget på hele Midt- og Sydfyn afhængig af foderstofkoncernen FAF/DLG's anlæg på havnen. Det vil blive dyrt for landmændene, hvis havnen lukkes. Svendborg er desuden en trafikhavn og hjemsted for flere mindre rederier. Havnen har altså en vigtig funktion og betydning, og udviklingen af den er mere og andet end blot byudvikling.       For det tredje har samfundet overordnet en interesse i den vigtige infrastruktur, som en havn udgør. En havn er først og fremmest beregnet til erhvervsformål - ikke til boliger. Hvis en erhvervshavn omdannes til noget andet, bliver den aldrig erhvervshavn igen.   Kommunen har naturligvis en legitim interesse i at sikre en udvikling af de arealer på havnen, der i dag ikke kan lejes ud til havnevirksomheder. Men det bør ikke ske på bekostning af de eksisterende havnevirksomheder.   Opfordringen fra Danske Havnevirksomheder er derfor fortsat, at Svendborg Kommune må finde en løsning, som både overholder havneloven og som sikrer en udvikling af havnen og byen. De ledige arealer kan f.eks. overgå til kultur og lettere erhverv, som er forenelige med de eksisterende virksomheder på havnen. Mens de arealer, der i dag er lejet ud til velfungerende havnevirksomheder, forbliver erhvervshavn, og de støjfølsomme boliger helt udgår af planen.   På den måde kan man sikre en udvikling til gavn for alle i Svendborg og omegn.   Det vil være den rigtige – og lovlige – vej at gå for Svendborg Havn.