23948sdkhjf

Vækst på 175 pct. for tre danske havne

Havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart satser på håndtering af containere.
Associated Danish Ports, ADP, der står bag havnene i de tre byer, erobrer markedsandele på det store marked for containertrafik. Ifølge Børsen LOGISTIK er mængden stedet med mere end 175 % inden for de seneste fem år.
 
Fredericia Havn håndterer lige nu 9,3 % af alle de containere, som bliver håndteret af de større havne i Danmark. Fremgangen er sket i periode, hvor det samlede antal containere i de danske havne er faldet med 2,5 %.
 
”Vi satser på containertrafikken. Vi vil have en større bid af kagen og har de seneste to år investeret en kvart milliard kroner i at udvikle det segment,” siger administrerende direktør Jens Peter Peters, ADP til avisen. 
 
”Meget af det, vi har fået fingrene i, er sandsynligvis noget, der ellers hidtil er blevet kørt på motorvej ned til Hamborg, Bremerhaven eller Antwerpen for at blive udskibet,” siger Ole H. Jørgensen, der er salgs- og marketingchef i ADP.
 
Børsen LOGISTIK skriver, at seks containerskibe anløber Fredericia havn hver uge. Rederiet Unifeeder har tre ugentlige afgange. Rederiet Team Lines har en ugentlig afgang. Rederiet CMA CGM har ligeledes en ugentlig afgang, og det samme har rederiet MSC. 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079