”Desmi blev grundlagt i 1834 som et jernstøberi, den gang støbte vi potter og pander, og vi sluttede faktisk med at støbe kirkeklokker. Nu er jeg stolt over at kunne sige, at vi nu vender tilbage til rødderne og etablerer vores eget støberi. Vi stoppede midlertidig med at støbe selv efter 160 år, men nu er vi tilbage,” fortæller administrerende direktør Henrik Mørkholt, Desmi Pumping Technology.
Støberiet i Kina skal sikre Desmi kontrol med alle støbeprocesser og sørge for leveringssikkerhed i den bedste kvalitet. Med det nye støberi runder Desmi 200 mand beskæftiget i Kina.