Lige så længe som Holst Shipping A/S har eksisteret, har Bent Kiertzner været en del af shippingvirksomheden i Randers. Og skal man tro kollegaen og Bent Kiertzners efterfølger på posten som administrerende direktør, Kristian Dolmer Kristensen, så er det en "true gentleman of the trade" der nu sætter sig selv lidt i baggrunden og lader yngre kræfter komme til.
"Bent er først og fremmest kendt for sin fairness - men også for sin kontante måde at forhandle på," siger Kristian Dolmer Kristensen, som samtidig vil beskrive sin snart forhenværende chef som troværdig, pålidelig og seriøs med meget stor faglig viden. Han er vedholdende, sætter sig mål og arbejder benhårdt, indtil han når sit mål.
Troværdighed står øverst
En af firmaets forretningsforbindelser og private ven, Thomas Gast, Teutonia Fracht- & Assekuranzkontor GmbH, Hamborg, bruger også troværdighed som et stempel på jubilaren: ”His word is his bond, proverbial it stands in business and in private life as friend at any time regardless of issue. Reliability is his topmost maxim".