23948sdkhjf

Privat rederi har planer om hurtigrute til Marstal

Når færgen på Rudkøbing-Marstal ruten efter planen lukker og slukker til nytår, står et privat selskab muligvis parat til at overtage.
Borgerne i Marstal får måske alligevel en overfart til Rudkøbing, selv om politikerne har besluttet, at der fra nytår ikke længere skal være kommunal færgedrift mellem de to byer.
 
Det skriver Fyens.dk
 
Det er den tidligere styrmand Mads Borg, som via firmaet CityLink ApS har planer om at sejle på ruten med en lille hurtigfærge.
 
Ifølge hjemmesiden var det oprindeligt Mads Borgs plan at sejle fra Marstal til Svendborg, men efter budgetforliget, der medfører lukning af Marstal-Rudkøbing ruten, har Mads Borg sadlet om.

Sejladsen på Marstal-Rudkøbing ruten skal kombineres med transport i minibus mellem Rudkøbing Færgehavn og Svendborg Banegård.
 
Det er planen, at sejladsen skal foregå i timedrift med en 12,5 meter lang kulfiber-passagerbåd med plads til 12 passagerer foruden besætning. Færgen kan desuden medtage cykler.
 
Ifølge Fyens.dk har CityLink allerede henvendt sig til Langeland Kommune om muligheden for at lægge til i Rudkøbing havn. Rederiet vil helst have en landingsplads i nærheden af parkeringspladser.
 
 
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109