23948sdkhjf

Vestas leverer endnu en nitte og må fyre flere medarbejdere

Det går skidt for Vestas, som må levere et stort kvartalsunderskud. Samtidig siger vindmøllekoncernen farvel til yderligere 3.000 ansatte.
De elendige nyheder fra Vestas vil ingen ende tage.
 
Vindmøllegigantens bundlinje bløder med et overraskende stort underskud i tredje kvartal på 175 millioner euro mod analytikernes forventning om et mindre overskud i kvartalet.
 
Det skyldes blandt andet, at ordreindgangen i tredje kvartal blot lå på 401 megawatt. De udeblevne ordrer får topchef Ditlev Engel til at skrue forventningerne ned til hele året. Pengestrømmen der tidligere var forventet positiv, ventes nu at lande negativt.
 
"Ændringen skyldes lavere forventninger til ordreindgangen i 2012 og usikkerhed med hensyn til den nøjagtige timing af pengestrømmene i de sidste uger af 2012 og de første uger af 2013," skriver Vestas i regnskabet.
 
Og mareridtet fortsætter også for medarbejderne, som igen kan se frem til en ny stor fyringsrunde.
 
Af regnskabet fremgår det, at Vestas vil skære yderligere 3.000 stillinger væk inden udgangen af 2013. Vindmøllekoncernen har allerede reduceret antallet af medarbejdere med omkring 3.700, så man er nået ned på omkring 19.000 medarbejdere på verdensplan.

Allerede i slutningen af året eller starten af næste år skal der skæres yderligere 1.000 ansatte væk. I løbet af 2013 vil man sige farvel til yderligere ansatte, så selskabet ved udgangen af 2013 har 16.000 medarbejdere på lønningslisten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094