23948sdkhjf

MAN i uddannelsessamarbejde med MARTEC

MAN Diesel & Turbo og MARTEC har indgået en samarbejdsaftale der betyder, at MARTEC's studerende vil blive undervist på MAN’s uddannelsesakademi.
Det maritime uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn indgår aftale med MAN Diesel & Turbo om gensidig undervisning.
 
Det lokale samarbejde betyder, at MARTEC’s studerende vil blive undervist på MAN's uddannelsesakademi, mens medarbejderne fra MAN til gengæld vil kunne blive efteruddannet af MARTEC.
 
MARTEC's direktør Pia Ankerstjerne glæder sig over, at centrets uddannelser nu kommer endnu tættere på den virkelighed, de færdiguddannede vil møde.
 
”Som uddannelsesinstitution har vi fordel af et tæt samarbejde med aftagervirksomheder som MAN Diesel & Turbo. På den måde dimitterer vores studerende med relevant viden og kompetencer, som virksomhederne efterspørger”, udtaler direktøren.
 
Inden længe vil de to partnere også gå sammen om at etablere en erhvervs-Ph.d.

"Det er alle aktiviteter, som giver os begge reelle fordele”, konstaterer Pia Ankerstjerne.
 
Men også hele byen og regionen bør glæde sig over samarbejdet mellem de to lokale virksomheder, mener Frederikshavns borgmester, Lars Møller, der forudser, at det vil trække mange mennesker til byen.

”Aftalen er endnu et vigtigt skridt på vejen til, at byen kan blive et maritimt brancheudviklingscenter. Både erhvervene og uddannelsesinstitutionerne arbejder benhårdt på det”, siger borgmesteren.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079