23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Søfart
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce

Dansk opererede Atlantic Lily udsat for piratangreb

Det amerikansk ejede og dansk operede produkttankskib Atlantic Lily blev 30. november udsat for gentagne piratangreb for anker i Guineabugten.
Annonce
Atlantic Lily blev fredag den 30. november ved midnat udsat for ikke blot et, men to piratangreb, på mindre end 30 minutter. MR produkttankskibet Atlantic Lily er på timecharter ved Stena Weco og indgår i Maersk Tankers Handytankers MR pool. Skibet er ejet af det amerikanske rederi Diamond S.
Annonce
 
Ifølge IMO’s offentliggjorte rapporter om hændelsesforløbet blev Atlantic Lily første gang angrebet af fire formodede pirater i en motorbåd klokken 23.50 lokal tid. Angrebet blev opgivet, da bevæbnede vagter om bord på Atlantic Lily affyrede varselsskud. 
Annonce
 
Blot 15 minutter senere vendte samme motorbåd, nu sammen med tre andre motorbåde, tilbage og Atlantic Lily blev igen angrebet. Der blev affyret adskillige varselsskud, som dog blev ignoreret af piraterne og de fire både nåede helt frem til skibssiden på det ankerede produkttankskib. Efter flere varselsskud fra de bevæbnede bagter om bord opgav de angribende pirater deres foretagne og sejlede væk. Ankeret blev hævet på Atlantic Lily som herefter sejlede væk fra ankerpladsen.
Annonce
 
30 minutter efter det første ubesvarede opkald til den togolesiske marine, fik kaptajnen på Atlantic Lily kontakt til det lokale søværn og kunne rapportere om hændelsesforløbet.
 
Det har ikke været muligt at få uddybende kommentarer til hændelsesforløbet fra hverken Stena Weco eller Maersk Tankers, der henviser til den amerikanske ejer Diamond S.
Annonce
 
Atlantic Lily ligger, ifølge Marinetraffic.com, nu på femte døgn og sejler med to knob frem og tilbage godt 40 sømil ud for Lomé, Togo.
Annonce
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.062|