Direktør Allan Houtved fra Danmarks Skibsmæglerforening lægger ikke skjul på, at det helt generelt synes mærkværdigt, at man ikke længst har skiftet til et par sko, der kunne få tingene til at gå lidt hurtigere. Ikke mindst i forhold til SKATs fortolkninger af systemet og reglerne.
Sløve sko
”Det er som om, det hele hænger i petitesser, der, set fra en professionel synsvinkel, synes ørkesløse. F.eks. er det et stort problem, at få defineret, hvornår et skib er ankommet – sådan rent told & skattemæssigt. Er det når skibet melder sig på reden? Er det når, det er fortøjet? Eller når det er clearet af Skat? For så vidt vil vores medlemmer jo gerne samarbejde om hvilken som helst af disse fortolkninger, men det gør det alt andet lige svært, når SKAT ikke selv kan definere egne regler,” pointerer han.