Hvis sekretariatschef Tom Elmer Christensen skulle give ledelsen på Aarhus Havn et godt råd, så ligger ét ord lige for.
”Samarbejde,” siger Tom Elmer Christensen til Søfart.
”Store internationale samarbejdspartnere, Gøteborg og Hamborg, må stå lige for, når vi taler eksport af varer. Det er vigtigt, fordi vi er nødt til at konsolidere de godsmængder, altså samle mest muligt, så det også bliver rentabelt for en havn,” siger Tom Elmer Christensen.
Hvad vil et samarbejde med Hamborg betyde for Aarhus Havn?
”Jeg kan ikke vide det, men nu får vi jo en jernbanerute op over Femern til Sverige. Vi har stadig det ben, der hedder Jylland. EU har sådan set skåret det ben af. Det stopper ved Aarhus, hvor EU's korridor går til. Vi vil godt have forlænget det ben. Aarhus ligger centralt på det ben, der hedder hele Nordjylland og Norge. Rigtigt mange virksomheder vil have glæde af i fremtiden at kunne benytte Aarhus Havn.”
”Lige nu arbejder vi ret stærkt på at udvikle Aarhus som core network-havn i EU's nye transportnet. Det er relativt få havne, der er udpeget til det. Det er helt afgørende, at Aarhus er med i dette netværk. EU vil investere mere, end man nogensinde har gjort, for at de overordnede europæiske transportruter fungerer. Der er mange muligheder for samarbejde, og det er en stor udfordring, men den er ikke for stor,” siger Tom Elmer Christensen.
Hvad er Aarhus Havns største udfordring?
”Det er at holde fast i at være en del af det overordnede europæiske transportnet. Lige nu er det svært, for der er kolossale investeringer i containere, og så er man meget afhængig af det marked, og det har Aarhus også været, og det har haft nogle gevaldige dyk og har været i krise. Det er helt afgørende for Danmark, at vi har en stor containerhavn. Den ligger det rigtige sted. Den skal ligge i Østjylland. Vi kan se, at containere vokser i både Fredericia og i Aalborg, og de vokser i København og i Malmø. Samlet set går mere og mere over på containere, men samtidig er det et hårdt marked, for man tjener ikke ret meget."
Hvorfor er det vigtigt at have én central containerhavn?
”Det er stadig en meget lokal havn. Hvis vi skal opretholde hurtige forbindelser til Asien og til USA, så har Danmark brug for, at godset konsolideres.”
Hvad mener du med det?
”Dermed mener jeg, at det er fint, at Aalborg vokser, det er fint, at Fredericia vokser, det er fint, at CMP også får. Men indtil der er større omsætning af containere, så er det vigtigt, at vi har et sted, hvor vi så at sige kan sejle containere hen til fra andre dele af Danmark og andre dele af Skandinavien. Og så containerne kan komme ud i verden.”
Hvor langt er Aarhus Havn fra at være der, hvor du mener, den skal være?
”Problemet er, at vi slet ikke har kritisk masse på selve containerdelen. Det er et problem, når du sejler ind til Aarhus, så ser du, at flere af de meget dyre kraner står stille. Aarhus skal simpelthen have skibe ind hele tiden, der kan bruge de kraner. Det er den dyre del af havneinfrastrukturen. De bliver ikke nær brugt nok. Så kan man sige: Er der for mange? Nej, ikke hvis de store skibe skal kunne komme ind. Så skal man kunne det, som de kan i Aarhus.”
Hvad kan Aarhus Havn gøre ved de øvrige danske havne set med konkurrencebriller?
”Aarhus Havn kan samarbejde med virksomheder, men også med andre havne. Det skal de gøre ved, at Aarhus skal være dem, der sender containerne længere ud i verden. Der kan vi komme til Gøteborg, til Hamborg eller Rotterdam. Men F.eks. Hamborg er jo ikke bare interesseret i at få en masse containere ned. Hvis Hamborg og Aarhus på sigt kunne lave noget samarbejde, hvor Danmarks storhavn Aarhus bliver en slags hub for Hamborg, så kunne det være, at Hamborg og byens tætte samarbejde med rederierne, der bruger havnen, kunne føre til, at man ville satse på Aarhus som opsamlingssted for en del af de containere, der kommer fra Kolding, fra Aabenraa, fra Randers. Aarhus behøver ikke at se Hamborg som en konkurrent. De skal også se Hamborg Havn som en mulig samarbejdspartner.”
Er det ikke nemmere sagt end gjort?
”De vil faktisk gerne snakke med os. Vi har flere gange sagt til dem, at vi er interesserede i at have samarbejdsrelationer med dem. Så bliver vi også modtaget positivt. De vil godt snakke med os. Også fordi der er masser af gods fra Norge, Danmark, Sverige og Finland, som enten skal ned med tog eller med skib. Tyskerne forbereder sig massivt på, at Femern-broen kommer, men også på de øvrige godsstrømme.”
BREAKING